Møde med Emergency Management Service.

Møde med Emergency Management Service of the Republic of Georgia.

Baggrund
Georgien undergik en stor udvikling inden for områder såsom b.la. forsvar og beredskab, og som led i et samarbejde mellem NATO og Georgien iværksatte NATO en række kapacitetsopbygningsprojekter i Georgien. Danmark bidrog til flere af disse projekter - b.la. et projekt baseret på at udvikle Georgiens civile krisestyringskapacitet. Projektet blev gennemført i regi af den interministerielle Freds- og Stabiliseringsfond. Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen samarbejdede om at drive projektet, men arbejdet i Georgien involverede flere danske myndigheder. 

Projektets formål
Udviklingen af den civile krisestyringskapacitet havde til formål at forberede og forbedre Georgiens evne til at håndtere hændelser såsom f.eks. naturbrande og oversvømmelser.

I første omgang udsendte Beredskabsstyrelsen en ledende rådgiver til Georgien, som varetog programmets implementering.

Indledningsvist skulle Beredskabsstyrelsens rådgiver – i tæt samarbejde med danske, georgiske og internationale partnere – identificere områder, hvor krisestyringskapaciteten i Georgien kunne blive løftet. Det gjaldt både på det strategiske niveau med organisering og procedureudvikling og på det taktiske niveau med f.eks. uddannelsesaktiviteter.

Finansiering
Indsatsen blev finansieret af Freds- og Stabiliseringsrammen i Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.


  • Områder

    Georgien
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    2019 - 2021
  • Aktuel

    Ja