Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Frivillige 
 

Kriterier for godkendelse af lokalt udarbejdede uddannelser 

En lokalt udarbejdet uddannelse skal være omfattet af kommunernes forpligtigelser efter beredskabsloven og dimensioneringsbekendtgørelsen, og uddannelsen skal have en beredskabsmæssig relevans for den pågældende kommune. Der lægges derfor stor vægt på, at uddannelsen retter sig imod løsning af opgaver, der er forankret i kommunens beredskabsplanlægning og/eller risikoanalyse.


Beredskabsstyrelsens godkendelse af lokalt udarbejdede uddannelser finder sted efter nedenstående retningslinjer.


• Planlægningens formål og uddannelsernes autorisation
• Økonomi i forbindelse med uddannelserne
• Planlægningens grundlag og udførelse
• Planlægningens omfang
• Uddannelsernes autorisation
• Ansøgning om godkendelse


Klik på listen for gå direkte til det enkelte afsnit.

Planlægningens formål og uddannelsernes autorisation
Lokalt udarbejdede uddannelser skal ligesom de centralt udarbejdede uddannelser basere sig på en funktionsanalyse mod den givne funktion i det lokale redningsberedskab. Ved planlægningen skal det sikres, at opgaven kan udføres fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ved lokalt udarbejdede uddannelser kan der være tale om korte uddannelser, der er udarbejdet ved at uddrage elementer fra de centralt tilrettelagte uddannelser. De kan også være supplerende elementer til de centralt tilrettelagt uddannelser eller helt nye selvstændige uddannelser.


Til top

Økonomi i forbindelse med uddannelserne
Der vil kunne opnås enhedstimebetaling for de frivilliges deltagelse i en lokalt udarbejdet uddannelse fra det tidspunkt, uddannelsen er godkendt af Beredskabsstyrelsen. Uddannelsesmidler vil blive stillet til rådighed efter tilsvarende regler som ved de centralt udarbejdede uddannelser.

Alle godkendte lokalt udarbejdede uddannelser er normalt tilskudsberettigede i forbindelse med enhedstimebetaling.

Den enkelte kommune har mulighed for at gennemføre uddannelser, der udarbejdet i anden kommune, hvis de er rettet imod varetagelsen af opgaver, der indgår i den pågældende kommunes egen beredskabsplan. Drejer det sig f.eks. om en uddannelse vedrørende digeberedskab, skal opgaver i forbindelse med digeberedskabet også være indeholdt i kommunens beredskabsplan. Det er således ikke tanken, at eksempelvis uddannelsen til digeberedskabet skal kunne gennemføres af frivillige i kommuner, hvor en sådan risiko ikke indgår som et element i beredskabsplanlægningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Til top


Planlægningens grundlag og udførelse
Uanset om der er tale om centralt eller lokalt fastlagte uddannelser, skal uddannelsesplanlægningens grundlag og udførelse ske ud fra de samme principper. Der henvises til Generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed (link findes i højre kolonne).

Uddannelserne skal tilrettelægges og gennemføres i henhold til de gældende uddannelsesprincipper. De statslige beredskabscentre vil kunne vejlede og inspirere de lokale redningsberedskaber ved udarbejdelsen af lokal uddannelse.


Til top


Planlægningens omfang

Uddannelsesplanlægningen af de lokalt udarbejdede uddannelser kan i forbindelse med fremsendelse og godkendelse begrænses til et direktiv og en fagplan for den pågældende uddannelse. Den kommunale uddannelsesansvarlige skal så på baggrund af disse planer foranstalte, at de nødvendige lektionsplaner for uddannelsen udarbejdes.

1. Direktiv for uddannelsen
Eksempler på kursus/uddannelsesdirektiver kan ses i Beredskabsstyrelsens uddannelseskatalog.

Direktivet bør principielt indeholde følgende punkter:

a. Uddannelsens formål
• Hvem/hvor gennemføres uddannelsen
• Hvem er målgruppen
• Formålet med uddannelsen
• Uddannelsens tidsmæssige omfang
• Deltagerforudsætninger, herunder skal nævnes de lokalt valgte moduler i basisuddannelsen.

b. Uddannelsens indhold
• Delemner

c. Bedømmelse
• Såfremt der skal ske en bedømmelse af deltagerpræstationen skal det fremgår om der er tale om en mundtlig, skriftlig eller praktisk prøve, ligesom det skal angives om prøveresultatet kan medføre konsekvenser for deltagerens muligheder for anvendelse i redningsberedskabet.
• Skal der udstedes bevis for uddannelsen?

d. Instruktørkompetencer
• Hvorledes opnås de for uddannelsen krævede instruktørkompetencer? Råder uddannelsesstedet selv over instruktører med de krævede kompetencer, skal disse først opnås ved kursus eller købes kompetencen fra andet hold?

e. Andre bestemmelser
• Lokale regler og evt. regler om framelding ved forfald fra undervisningen.

f. Emneoversigt
• Oversigten skal indeholde den enkelte lektions emne, tiden til lektionen og de delemner lektionen indeholder.

2. Fagplan for uddannelsen
a. Fra emneoversigten anvendes lektionens nummer, tiden til lektionen og emnet for lektionen.

b. Lektionen skal under emnet ”Mål” indeholder de delemner der skal undervises, samt kravene til, hvor godt deltagerne skal kunne det enkelte emne, og under hvilke betingelser det skal kunne ske.

c. Under henvisninger skal det anføres, hvorfra man henter de teoretiske oplysninger som lektionen indeholder.

d. Under bemærkninger anføres bl.a. om emnet indgår i en evt. afsluttende prøve, eller om deltagerne skal anvende særlige beskyttelsesforanstaltninger under indøvelsen af emnet.

e. Den årlige vedligeholdelsesuddannelse beskrives på tilsvarende måde i lektioner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top


Uddannelsernes autorisation

Når uddannelsen er afsluttet, og deltagerne evt. har fået at vide, at de har bestået uddannelse, skal uddannelsen indføres i det centrale registreringssystem, så den enkelte frivilliges uddannelse vil være registreret med henblik på anvendelse af uddannelsen i andre kommuner eller dele af redningsberedskabet.


Til top


Ansøgning om godkendelse

Ansøgningen om godkendelse indsendes til Beredskabsstyrelsen, Uddannelse, der vil forestå godkendelsen. Godkendelsen kan normalt forventes gennemført inden for fire uger fra modtagelse af ansøgningen.

Ud over fagplanen og beskrivelsen af vedligeholdelsesuddannelsen skal en ansøgning som minimum omfatte følgende:


• En dokumentation af, at uddannelsesområdet er forankret i kommunens beredskabsplan.
• En beskrivelse af uddannelsens sikkerhedsmæssige aspekter, herunder en beskrivelse af eventuelle uddannelsesmæssige forudsætninger, der sikrer forsvarligheden af den foreslåede lokale uddannelse.
• En beskrivelse af de kompetencer, der opnås ved gennemførelse af uddannelsen sat i forhold til de opgaver, som uddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at varetage.
• En beskrivelse af, hvorvidt der opnås status som ”selvstændig” eller ”hjælper” inden for uddannelsens kompetenceområder.
• En beskrivelse af, hvordan de instruktørfaglige kompetencer sikres.


Til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 18-07-2019 - kl. 14:28