Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Undgå brand i det travle nytårsdøgn

Indholdsområde

 
Nyheder 
 

Undgå brand i det travle nytårsdøgn 

Brandvæsenet har travlt nytårsaften og –nat. Ved at følge fire simple råd kan du gøre dit for at undgå, at du får brug for deres hjælp.

27-12-2019 - kl. 08:00

Når vi har travlt med at skyde det nye år ind, har brandvæsenet travlt med at rykke ud til større og mindre brande: Brandbilerne rykker ud til 15 gange så mange meldinger om brand i nytårsdøgnet som på et gennemsnitsdøgn.

Mange af brandene starter i affaldscontainere, skraldespande og lignende. Ved at følge fire simple råd kan du minimere risikoen for, at ilden får fat i din bolig.

Fire råd til en brandsikker nytårsaften

  • Luk affaldscontainere, skraldespande og døren til garagen
  • Sørg for, at affaldscontainere og skraldespande står i god afstand fra bygninger
  • Fjern brændbart materiale fra carporten, altanen og lignende
  • Overhold den sikkerhedsafstand, der står på fyrværkeriet

 

- Nytårsaften er én af de festligste dage på året, men også den travleste for brandvæsenet. Du kan hjælpe brandfolkene ved at sørge for at rydde op omkring din bolig, carport og på altanen. På den måde minimerer du risikoen for, at en løssluppen raket eller lignende giver problemer, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Nytår

Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun lovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

Læs mere om fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvor du også kan se sikkerhedsafstande til bygninger mv.

Om statistikken
Brandvæsenet rykkede i gennemsnit ud til 305 meldinger om brand i bygninger og containere i løbet af nytårsdøgnet i femårs-perioden 2014-2018. På et gennemsnitsdøgn resten af året rykker landets brandvæsener ud til ca. 20 meldinger om brand. Nytårsdøgnet er defineret som tidsrummet fra kl. 12.00 den 31. december til kl. 12.00 den 1. januar.

Nyhedsbrev

Kontakt