Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Øvelsesseminar 2019: Øvelser, udvikling og adfærd

Indholdsområde

 
Nyheder 
Øvelsesseminar 2019
 

Øvelsesseminar 2019: Øvelser, udvikling og adfærd 

Tirsdag den 21. maj stiller Øvelsesseminar 2019 skarpt på, hvordan virksomheder, organisationer og myndigheder kan bruge øvelser til at påvirke, hvordan ledelse og medarbejdere agerer under en krise.

12-03-2019 - kl. 10:30

Lederes og medarbejderes mindset, beslutninger og adfærd er afgørende for, hvor godt den enkelte organisation og det samlede beredskab klarer sig igennem en krise.

Derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere er fortrolige med de udfordringer, de vil stå overfor, når krisen rammer. Det kan øvelser understøtte.

- Vi er gode til at planlægge og gennemføre øvelser, men spørgsmålet er, om vi er gode til at designe øvelser, så de sætter et varigt aftryk i organisationens praksis samt i lederes og medarbejderes handlinger, siger chef for Center for Uddannelse i Beredskabsstyrelsen, Tine Overby.

Det bliver der sat fokus på under Øvelsesseminar 2019 tirsdag den 21. maj i Odense.

Tilmelding - klik her

Fokus på adfærd
Under Øvelsesseminar 2019 sætter Helle Bro fra Bro Kommunikation fokus på, hvilke designmæssige forhold øvelsesplanlæggeren bør indtænke i øvelsen. En god tilrettelæggelse og afvikling sikrer, at deltagerne får de bedst mulige rammer til at håndtere virkelige krisesituationer effektivt.

Desuden vil de ansvarlige virksomheder, organisationer og myndigheder for tre meget forskellige øvelser - en stor terrorøvelse, en landsdækkende fuldskalaøvelse og en intern krisestyringsøvelse - dele deres overvejelser og erfaringer med at planlægge og gennemføre øvelser.

Det hele foregår:

Tirsdag den 21. maj kl. 0900 – 1515

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense

Oplægsholdere

  • Beredskabsstyrelsen
  • Bro Kommunikation
  • Danish Crown
  • Fødevarestyrelsen
  • Landbrug & Fødevarer
  • Landbrugsstyrelsen
  • Københavns Vestegns Politi

Om Øvelsesseminar
Seminaret er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder med beredskab i virksomheder, organisationer og myndigheder.

Seminaret arrangeres af Det Centrale Øvelsesforum, der er et samarbejde mellem Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen.