Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden søger en oversergent som enhedsbefalingsmand LOGISTIK samt bygningskoordinator


Beredskabsstyrelsen Hovedstaden søger en oversergent som enhedsbefalingsmand LOGISTIK samt bygningskoordinator

Er du oversergent, og har du en solid instruktørerfaring, og er du fortrolig med logistik og bygningsdrift.

Så er dette job måske noget for dig.
Om os
Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden, der varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner primært i hovedstadsområdet og det nord- og vestsjællandske område. Vi er uddannelsessted for over 200 frivillige, som gennemgår en omfattende uddannelse og indgår i beredskabscentrets udrykningsstyrke.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden er desuden kursusinstitution for redningsberedskab, Politi og andre offentlige myndigheder med beredskabsansvar.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden har 22 fastansatte samt et større antal timelærer tilknyttet fra alle dele af beredskabet. Beredskabscentret deltager årligt i ca. 100 nationale indsatser og deltager derudover i langt hovedparten af Beredskabsstyrelsens internationale indsatser.
Om stillingen
Et særdeles alsidigt og krævende job. Som enhedsbefalingsmand for frivilligenheden Logistik vil du have følgende hovedopgaver:

• Masterinstruktør indenfor fagområde Logistik, herunder støtte, vejlede og hjælpe øvrige instruktører på fagområdet samt varetage klargøring og opfølgning på al uddannelse indenfor fagområdet.

• Yde faglig sparring, rådgivning og administrativ støtte til ledelsen af logistikenheden.

• Være kontaktpunkt for de frivillige i logistikenheden vedrørende alle forhold, herunder administrative forhold.

• Løbende bidrage til udarbejdelse af målbeskrivelser for enhedens uddannelsesaktiviteter, som skal medvirke til at sikre de faglige udvikling af enheden.

• Kvalitetssikring af materiel indenfor logistikområdet.

• Beredskabscentrets bygningskoordinator. Varetage den daglige kontakt og opfølgning med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS omkring driften af bygninger og anlæg.

Du skal som vagthavende befalingsmand kunne indgå i den operative døgnvagt ved beredskabscentret. Såfremt du ikke opfylder betingelserne herfor, skal du gennemføre den nødvendige uddannelse hertil.

Du skal endvidere være forberedt på, at noget af din arbejdstid ligger uden for almindelig arbejdstid, herunder i weekender. Der vil være tale om en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med de friheder, dette også giver.

Vi løser opgaverne i et uformelt, positivt og åbent miljø, hvor helhedsforståelse og respekt for hinandens arbejdsområder er vigtig. Du kommer til at arbejde sammen med såvel uniformerede som civile kollegaer (frivillige og fastansatte).
Om dig
Du er uddannet befalingsmand i Beredskabsstyrelsen og har uddannelses- og undervisningserfaring, og det anses som en fordel, hvis du har praktisk erfaring med undervisning af frivillige.

Du opfylder flere af følgende krav:
• Du har en håndværkværksmæssig baggrund og gerne indenfor bygningsområdet.
• Du besidder en meget høj fleksibilitet og kan navigere selvstændigt i en travl og omskiftelig hverdag.
• Du er udadvendt og kan kommunikere positivt og konstruktivt.
• Du har blik for detaljen og kan samtidig bevare overblikket.
• Du er disciplineret, systematisk og grundig med dit arbejde.
• Du kan bestå forsvarets fysiske basiskrav.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, systematisk og resultatorienteret, men samtidig også er god til at arbejde i et team og med øje for helheden, da jobbet rummer mange udadvendte aktiviteter. Beredskabscentrets kerneopgave er frivilligberedskab, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere samt skabe en positiv og respektfuld dialog på mange niveauer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte souschef Michael Rasmussen på telefon 23 71 64 60, hvis du vil vide mere om stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 35. Ansættelse er den 1. september 2020 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

  
  
  

Generel information

Tjenestested
Hedehusene
Lokation
Region Hovedstaden
Funktionsniveau
U200 Mellemledere BRS
Ansøgningsfrist
24.08.2020
Indrykningsdato
02.07.2020

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier