Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Sergent til Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev


Sergent til Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev

Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole søger en ”Gamer-Brandmand” ved Markering, Sikkerhed og Medieservice i Operativ Uddannelses Sektion
Om os
Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole uddanner hvert år ca. 1.300 kursister og står i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, færdigheder og rådgivning overfor kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.

Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole er en central spiller i uddannelsen af ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab. Uddannelsesporteføljen falder indenfor det kommunale og statslige redningsberedskab, politi, sundhedsbe-redskabet og andre myndigheder.
Om stillingen
Du tilknyttes Operativ Uddannelsesstøtte – Team Markering, Sikkerhed og Me-dieservice med primær funktion ved Medieservice.

Markering, Sikkerhed og Medieservice (MSM) varetager alle opgaver i relation til klargøring af undervisningsmaterialer herunder tekniske hjælpemidler til skolens kurser samt opgaver i relation til markerings- og sikkerhedsarbejdet før, under og efter øvelser.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

- XVR operatør til gennemførelse af scenarier.
- XVR scenarie opbygger. Scenarieopbygningen sker i samarbejde med skolens lærergruppe.
- Skolens førstehjælpsinstruktør.
- Drone operatør
- På sigt undervisning på udvalgte dele af skolens kursusvirksomhed.
- Sminkning og figuranttjeneste.
- Klargøring og support før, under og efter kursusvirksomheden.
- Deltagelse i udviklingsprojekter inden for arbejdsområdet.
- Mulighed for deltagelse i Beredskabsstyrelsens internationale beredskab.
Om dig
Du er sergent og har gennemført Beredskabsstyrelsens Sergentuddannelse og har gode udtalelser fra din operative tjeneste og instruktørvirket ved et Beredskabscenter. Du har kompetencer indenfor PC-gaming og har lyst og evner til at udvikle dig indenfor dette felt.

Du kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag, ligesom du er omstillingsparat og fleksibel i dagligdagen, hvor du med kort varsel kan tilpasse dig arbejdsdagens indhold. Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner, er udviklings- og resultatorienteret.

Du skal have kørekort til kategori B og C.

For den rette person vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling, til-passet dine ønsker. Du får lov til at være kreativ, med alsidige arbejdsopgaver i et tværfagligt og innovativt miljø.

Du vil opbygge et bredt netværk, dels på skolen men også gennem samarbejde med andre beredskabsaktører.

Grundet skolens internationale relationer, herunder samarbejdet med XVR/Holland og XVR brugere, primært i Europa, vil der være et krav til dine sproglige kompetencer, især engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende institutioner.

Dit faste tjenestested vil være i Tinglev

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

KONTAKT og ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af MSM chefsergent Jørgen Kragh eller chef for Operativ Uddannelsesstøtte Per Teglgaard på telefon 4590 6900.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er 2. august 2020 og samtaler forventes afholdt i uge 33.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Tinglev
Lokation
Region Syddanmark
Funktionsniveau
U200 Mellemledere BRS
Ansøgningsfrist
02.08.2020
Indrykningsdato
08.06.2020

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier