Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Oversergent til Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev


Oversergent til Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev

Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole søger en ”Gamer-Brandmand” ved Markering, Sikkerhed og Medieservice i Operativ Uddannelsesstøtte Sektion
Om os
Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole uddanner hvert år ca. 1.300 kursister og står i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, færdigheder og rådgivning overfor kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.

Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole er en central spiller i uddannelsen af ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab. Uddannelsesporteføljen falder indenfor det kommunale og statslige redningsberedskab, politiet, sundheds-beredskabet og andre myndigheder.
Om stillingen
Du tilknyttes Operativ Uddannelsesstøtte Sektion – Team Markering, Sikkerhed og Medieservice med primær funktion ved Medieservice.

Markering, Sikkerhed og Medieservice (MSM) varetager alle opgaver i relation til klargøring af undervisningsmaterialer herunder tekniske hjælpemidler til skolens kurser samt opgaver i relation til markerings- og sikkerhedsarbejdet før, under og efter øvelser.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

- Operatør på Virtuel SimulationsBaseret Træning (VSBT) til gennemførelse af scenarier
- VSBT scenarie opbygger. Scenarieopbygningen sker i samarbejde med skolens lærergruppe
- Skolens førstehjælpsinstruktør
- Drone operatør
- Undervisning på udvalgte dele af skolens kursusvirksomhed
- Sminkning og figuranttjeneste
- Klargøring og support før, under og efter kursusvirksomheden
- Materiel kodificering og vedligehold ift. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Deltagelse i udviklingsprojekter inden for arbejdsområdet
- Mulighed for deltagelse i Beredskabsstyrelsens internationale beredskab
- I en periode frem til en endelig centralisering af IT-opgaver vil der være IT relaterede opgaver tilknyttet stillingen.
Om dig
Du er uddannet oversergent og har gennemført Beredskabsstyrelsens Sergentuddannelse og er god til at undervise eller du er en dygtig sergent, der er vurderet egnet til udnævnelse til oversergent.

Du har kompetencer indenfor PC-gaming og har lyst og evner til at udvikle dig indenfor dette felt.

Du kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag, ligesom du er omstillingsparat og fleksibel i dagligdagen, hvor du med kort varsel kan tilpasse dig arbejdsdagens indhold. Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner, er udviklings- og resultatorienteret.

Du skal have kørekort til kategori B og C.

For den rette person vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling, tilpasset dine ønsker. Du får lov til at være kreativ, med alsidige arbejdsopgaver i et tværfagligt og innovativt miljø.

Du vil opbygge et bredt netværk, dels på skolen men også gennem samarbejde med andre beredskabsaktører.

Grundet skolens internationale relationer, herunder samarbejdet om udvikling af virtuel simulationsbaseret træning med søsterskoler i Europa, er der en forventning om gode sproglige kompetencer på engelsk og tysk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende institutioner.

Stillingen kan besættes af sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt mhp. gennemgang af den nødvendige uddannelse.

Dit faste tjenestested vil være i Tinglev.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

KONTAKT og ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af MSM chefsergent Jørgen Kragh eller chef for Operativ Uddannelsesstøtte Sektion Per Teglgaard på telefon 4590 6900.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er 18. februar 2020, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. februar 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

I Forsvarets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af det danske katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Tinglev
Lokation
Region Syddanmark
Funktionsniveau
U200 Mellemledere BRS
Ansøgningsfrist
18.02.2020
Indrykningsdato
05.02.2020

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier