Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Oversergent til uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland


Oversergent til uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Oversergent til uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende, så har vi måske et job til dig.
Om os
Beredskabsstyrelsen Midtjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Herning, og udgør det statslige overbygningsberedskab i Midtjylland. Primæropgaven er operativt beredskab, herunder uddannelsen af ca. 120 redningsspecialister (værnepligtige) om året, samt vedligeholder uddannelserne for ca. 125 frivillige.

Ud over uddannelsen af værnepligtige og frivillige gennemfører Beredskabsstyrelsen Midtjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, samt en lang række kurser for private – og offentlige kunder

Uddannelsesafdelingen, hvor stillingen er placeret, er en dynamisk enhed med ca. 22 officerer og mellemledere, som varetager uddannelse og en stor del af de operative opgaver ved afdelingen.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af uddannelsen af værnepligtige og frivillige.

Du skal støtte faggruppelederen i hverdagen og eventuelt virke som næstkommanderende. Du råder og vejleder sergenterne i deres fortsatte udvikling som undervisere af værnepligtige, frivillige og eksterne kursister.

Du medvirker til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves anvendelig, interessant og tidssvarende af de værnepligtige.

Du skal forvente at undervise eksterne kursister både inden for og uden for almindelig arbejdstid, samt undervise frivillige aften og weekend.

Du skal indgå i døgnvagten som 2. vagthavende samt kunne indgå i det internationale beredskab, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser.
Om dig
Du er uddannet oversergent og har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse. Du skal have minimum fire års erfaring som sergent i Beredskabsstyrelsen og have praktisk erfaring fra Beredskabsstyrelsens døgnvagt som 2. eller 3. vagthavende.

Det er en fordel, hvis du har gennemført HazMat specialistuddannelsen, da det er et krav for at indgå i beredskabet som 2. vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Som person forestiller vi os, at du:
• Er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid
• Kan bevare overblikket i en presset hverdag
• Er god til planlægning
• Har blik for detaljen og kan se løsninger frem for begrænsninger.
• Brænder for at formidle og undervise både værnepligtige, frivillige og eksterne kursister
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenestested er i Herning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for uddannelsesenheden Peter Visti Svendsen på tlf. 96267650 eller uddannelsesleder Mads Blaabjerg Nielsen på tlf. 96267652

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. marts 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 11 eller 12

Stillingen er til besættelse fra den 1. maj 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Herning
Lokation
Region Midtjylland
Funktionsniveau
M221 Oversergent
Ansøgningsfrist
03.03.2020
Indrykningsdato
04.02.2020

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier