Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Oversergent til Beredskabsstyrelsen Hovedstaden


Oversergent til Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

Har du mod på at være en central del af kursusafdelingen ved Danmarks største beredskabscenter for frivillige? Så er dette job måske noget for dig.
Om os
Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden i Hedehusene, der baseret på frivillige varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner primært i hovedstadsområdet og det nord- og vestsjællandske område.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden er desuden kursusinstitution for redningsberedskab, Politi og andre offentlige myndigheder med beredskabsansvar.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden har 22 fastansatte samt et større antal timelærer tilknyttet fra alle dele af beredskabet. Beredskabscentret deltager årligt i ca. 100 nationale indsatser og deltager derudover i langt hovedparten af Beredskabsstyrelsens internationale indsatser.
Om stillingen
Beredskabsstyrelsen Hovedstadens unikke træningsfaciliteter og centrale placering i hovedstadsområdet tiltrækker et stort antal kunder fra alle dele af beredskabet i hovedstadsområdet.

Vi tilbyder et særdeles alsidigt og krævende job i kursusafdelingen, der har som hovedopgave at servicere beredskabscentrets eksterne kunder; lige fra den første kundekontakt og til endelig evaluering og afregning m.m.

Du kommer til at spille en ganske central rolle i afdelingen, hvor du får ansvar for mange af de praktiske opgaver med at forberede og afvikle kurser og diverse arrangementer i tæt kontakt med den enkelte kunde.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a. følgende:
• Klargøre kurser, lokaler, materiel og øvelsesområde m.m.
• Uddannelsesopgaver og instruktørvirke på diverse kurser og arrangementer
• Koordinere uddannelses- og øvelsesaktiviteter i samarbejde med kursuskoordinatoren
• Samarbejde med logistikafdelingen
• Kundekontakt

Du kommer til at arbejde sammen med såvel uniformerede som civile kollegaer (frivillige og fastansatte). Vi løser opgaverne i et uformelt, positivt og åbent miljø, hvor helhedsforståelse og respekt for hinandens arbejdsområder er vigtig.

Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret inden for almindelig arbejdstid, men der kan dog undtagelsesvis forekomme opgaver om aftenen eller på weekenddage.

Der vil som udgangspunkt ikke være vagtforpligtelser forbundet med stillingen, idet vi prioriterer, at du er til rådighed for kunderne. Det udelukker dog ikke, at der kan forekomme situationer af beredskabsmæssig karakter, hvor du efter nærmere aftale vil blive inddraget i beredskabscentrets operative opgaveløsning.
Om dig
Du er uddannet oversergent i Beredskabsstyrelsen.

Du forventes at være faglig kompetent indenfor beredskabet, erfaren, god til at samarbejde og kunne indgå som en del af det samlede hold.

Du opfylder flere af følgende krav:
• Du har en beredskabsfaglig uddannelse som minimum holdleder, og er indstillet på yderligere relevant uddannelse.
• Du kan lide at undervise og har desuden interesse i at udvikle specialkurser efter den enkelte kundes ønske.
• Du er serviceminded og forstår at sætte kunden i centrum.
• Du er disciplineret, systematisk og grundig med dit arbejde og kan skabe overblik i hverdagen.
• Du besidder en meget høj fleksibilitet og kan navigere selvstændigt i en travl og omskiftelig hverdag.
• Du kan bestå forsvarets fysiske basiskrav.
• Du har kørekort kategori C samt truckkort eller er indstillet på at erhverve dem.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig også er god til at arbejde i et team og med øje for helheden, da jobbet rummer mange udadvendte aktiviteter.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kursuskoordinator, Trine Hartmann (tlf. 2572 9983), eller chef for Beredskabsstyrelsen Hovedstaden, Michael Brøndel (tlf. 4590 6600).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. januar 2020. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 11. februar 2020.

Ansættelse er den 1. marts 2020 eller snarest mulig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Hedehusene
Lokation
Region Hovedstaden
Funktionsniveau
U200 Mellemledere BRS
Ansøgningsfrist
26.01.2020
Indrykningsdato
09.01.2020

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier