Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Deltidsbrandmand, Allinge


Deltidsbrandmand til Distrikt Allinge

Har du lyst til at hjælpe borgerne i tilfælde af ulykker og uheld? -Så er jobbet som deltidsbrand måske noget for dig.
Om os
Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsens center i Allinge. Beredskabscentret varetager foruden slukningen i distrikt Allinge, også operative opgaver indenfor brand, redning og miljø. Herudover er centeret uddannelsessted for ca. 55 værnepligtige, som i løbet af en 9 måneders periode gennemgår en omfattende uddannelse og indgår Beredskabscentrets udrykningsvagt.
Om stillingen
Som deltidsbrandmand får du et ansvarsfuldt job hvor du får mulighed for, at hjælpe andre og være med til at gøre en forskel.
Du vil møde udfordringer og skal være parat til at tackle vanskelige situationer, men samtidig vil du være med til at sikre borgerne en tryg hverdag.

Brandmændene i distrikt Allinge indgår ikke i en fast vagtordning, men du alarmeres via pager og skal kunne møde på brandstationen således, at brandkøretøjerne er kørt fra brandstationen senest 5 minutter efter alarmeringen.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

• Deltage som menig brandmand ved brandslukningsopgaver, redningsopgaver og CBRN-uheld.
• Deltage i reetablering og klargøring af køretøjer efter udrykninger.
• Deltage i obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse.
• I muligt og nødvendigt omfang, deltage i møder og andre aktiviteter vedrørende beredskabet i
distrikt Allinge.
Om dig
Du har bestået funktionsuddannelse indsats har og har vedligeholdt uddannelsen jf. reglerne. Derudover har du kørekort til kategori C.

Du skal endvidere have bopæl inden for et geografisk område som muliggør, at du kan møde på brandstationen i Allinge og afgå med udrykningsenheden senest 5 minutter efter alarmering.

Som person er du fleksibel og god til at samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel kontrakt, hvor løn og pension forhandles individuelt efter kvalifikationer. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Charlotte Brahe på telefon 5644 5858 .

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er 8. oktober 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse den 1. november 2019 eller efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern, og herved også Beredskabsstyrelsen, er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Allinge
Lokation
Region Hovedstaden
Funktionsniveau
C100
Ansøgningsfrist
08.10.2019
Indrykningsdato
11.09.2019

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print


Del på sociale medier