Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Job 
 

 


Torben Grønlund Hansen, Officer og uddannelsesleder

Uddannelsesenheden hos Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved

 

- Ligesom mange andre mænd har jeg aftjent min værnepligt. Det gjorde jeg i slutningen af 80'erne. Egentlig havde jeg en karriere i Søværnet i tankerne dengang, men jeg fandt hurtigt ud af, at Beredskabsstyrelsen kunne tilbyde mig den samme professionelle lederuddannelse og gode muligheder for en videregående uddannelse oven i hatten. Derfor skiftede jeg spor til Beredskabsstyrelsen, hvor jeg i dag er officer.

 

Som officer i Beredskabsstyrelsen har jeg en bred vifte af jobmuligheder og kan sammenstykke et varieret karriereforløb. I dag er jeg på et beredskabscenter, hvor jeg er indsatsleder og uddanner værnepligtige. Men jeg kunne lige så godt sidde bag et skrivebord og varetage en mere administrativ funktion på det operative område.

 

Internationalt arbejde

Mit job giver også gode muligheder for at arbejde internationalt. Jeg har selv undervist på kurser i de baltiske lande og været med til at udvikle internationale beredskabskurser. Men som officer kan jeg også blive sendt på internationale missioner til katastrofeområder i udlandet.

 

Det at arbejde i en beredskabsorganisation, hvor dagen aldrig bliver som man tror, tiltaler mig meget. Samtidig betyder det meget for mig, at jeg som en del af udrykningsberedskabet og via mit arbejde med beredskabsplanlægning føler, at jeg er med til at gøre en vigtig forskel i samfundet.

Sidst opdateret 13-10-2011 - kl. 13:58