Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Information om håndsprit i relation til COVID-19 

COVID-19-situationen har skabt et stort behov for benyttelse af håndsprit.

Hvad er håndsprit?
Håndsprit er et hånddesinfektionsmiddel på væskeform, som har et højt indhold af alkohol. Indholdet er typisk ethanol eller 2-propanol (isopropylalkohol). Håndsprit er en brandfarlig væske og hører til blandt de mest letantændelige væsker. Selvom håndsprit er i form af gel regnes det også for en væske.

Hos slutbrugerne forekommer håndsprit som regel i dispensere med et rumindhold på højst 1 liter. Andre steder i forsyningskæden og hos producenterne af håndsprit kan håndsprit forekomme i større emballager og endda i tanke.

Der findes hånddesinfektionsmidler, som ikke er baseret på alkohol. Denne type produkter er normalt ikke brandfarlige væsker.

Hvilke regler gælder for håndsprit?
I menuen til venstre er der samlet information om opbevaring og transport af håndsprit samt om anbringelse af håndsprit i flugtveje.

I bekendtgørelse om brandfarlige og brændbare væsker finder der regler for fremstilling og opbevaring af brandfarlige væsker som håndsprit. Her findes også restriktioner for brandfarlige væsker i flugtveje, og de gælder også for anbringelse af håndspritdispensere.

I bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods findes der regler for transport af farlige stoffer, herunder brandfarlige væsker som håndsprit.

Der kan også gælde anden lovgivning på andre myndighedsområder, f.eks. kemikalielovgivningen, men det er ikke nærmere beskevet her.



Sidst opdateret 20-05-2020 - kl. 16:25