brandparat-artikel

Billede af forsiden af Brandparat.dk

Målet er at skærpe den almene opmærksomhed på brandrisici og højne brandparatheden i borgernes hverdag, hvis uheldet skulle være ude.

 

Brandparat er et e-learning-site, der oprindeligt er udviklet for ansatte i regioner og kommuner. Ansatte i regioner har separat adgang til kurset via et særligt login. Ansatte i kommuner og alle borgere kan kurset tilgås uden særligt login således at alle, der ønsker at blive bedre til at forebygge og håndtere brand, gratis kan få adgang til kurset.

 

Kursets indhold

Kurset er i princippet det samme, hvad enten man tilgår det som ansat i en region via login, ansat i kommunen eller som privatperson. Det er enkelt og overskueligt opbygget omkring tre centrale handleområder:

 

  • Forebyggelse
  • Slukning
  • Evakuering

 

Hvert område indeholder videoer og en række eksempler på virkelighedsnære situationer, hvor man som kursist skal træffe nogle valg og svare på spørgsmål. Når man har gennemgået de tre områder, kan kurset afsluttes med en "brandprøve", hvor man stilles over for opgaver inden for alle tre områder.

 

Hele kurset inklusive prøve varer omkring 40 minutter. Har man lavet nogle  enkelte fejl i prøven, kan man gå tilbage og opfriske sin viden inden for et af de tre områder. Når prøven er bestået, kan der udskrives et diplom.

 

Brandparat for ansatte i kommuner og private borgere

Ansatte i kommuner inden for plejeområdet, skoler, SFO'er, daginstitutioner, kontormiljøer m.v. kan tilgå kurset uden brug af login.

Herudover kan Brandparat tilgås uden brug af login af alle borgere, der ønsker at styrke deres brandsikkerhed. Målet er at skærpe den almene opmærksomhed på brandrisici og højne brandparatheden i borgernes hverdag, hvis uheldet skulle være ude.

 

Brandparat for ansatte i regioner

Ansatte og studerende ved sygehuse og psykiatri har via deres arbejdsplads mulighed for via et særligt login at få adgang til kurset på Brandparat.dk. 

 

I henhold til reglerne om driftsmæssige foranstaltninger skal personalet mindst én gang om året have en brandinstruktion i bl.a. flugtveje og slukningsudstyr.

 

Brandparat kan anvendes som støtte til den årlige brandinstruktion.

 

Brandparat er udviklet af lærings- og kommunikationsbureauet Assima, oprindeligt som TrygFondens Brandskole i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, nu Danske Beredskaber. Beredskabsstyrelsen har siden overtaget ansvaret for driften, stadig i samarbejde med TrygFonden, Danske Beredskaber og Assima.

Sidst opdateret 19. maj, 2020 - Kl. 16.24

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google