Sirene

Ved sirenevarsling er Danmarks Radio og TV 2 forpligtet til at viderebringe informationen fra myndighederne hurtigst muligt.

I særligt alvorlige tilfælde kan myndighederne udsende beredskabsmeddelelser til offentligheden i medfør af varslingsbekendtgørelsen og varslingsaftalen, evt. kombineret med sirenevarsling i et større eller mindre område. I sådanne situationer er Danmarks Radio og TV 2 forpligtet til at viderebringe informationen fra myndighederne hurtigst muligt.

 

Politiet har ansvaret for at udsende beredskabsmeddelelser fra myndighederne, og myndighederne på et eventuelt skadessted afgør, om sirenerne skal tages i brug. Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at drive sirenevarslingssystemet. Styrelsen har herudover udviklet app'en Mobilvarsling, der kan advare brugerne ved større ulykker og katastrofer.

 

Når varslingssirenerne lyder, skal du:

 

  • Gå ind og søg information hos DR eller TV 2

 

Hurtigt efter sirenevarsling udsender myndighederne en beredskabsmeddelelse via dr.dk og tv2.dk. Den vil også kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV 2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider.

 

 

Sidst opdateret 14. oktober, 2020 - Kl. 10.23

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google