sikringsrum-artikel

Billede af sikringsrumsskilt - Fotograf: Beredskabsstyrelsen

Rummene er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål, men de er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser. De skal kunne klargøres, når forsvarsministeren i en konkret situation beslutter det. Klargøringen skal ske inden for den tidsfrist, som forsvarsministeren samtidig fastsætter.

 

I fredstid kan beskyttelsesrum benyttes til andre formål. Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum.

 

Kommunerne står for drift og evt. klargøring

Kommunalbestyrelsen administrerer beskyttelsesrumsområdet og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Efter en lovændring i 2016 har mange kommunalbestyrelser overdraget ansvaret for administrationen til det fælles kommunale redningsberedskab.

 

Kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab bestemmer, om der skal opføres private sikringsrum. Det fremgår af beskyttelsesrumsloven, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab kan stille sådanne krav.

 

Der findes i alt ca. 4.700.000 pladser i beskyttelsesrum. De fordeler sig med ca. 950.000 pladser i offentlige beskyttelsesrum, der er betondækningsgrave og andre offentligt tilgængelige rum, og ca. 3.750.000 pladser i private sikringsrum i kældre under private bygninger mv.

Sidst opdateret 14. oktober, 2020 - Kl. 10.23

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google