Respiratorer leveres til COV19 Hospital nr. 4 i Tirana, af to chauffører fra Beredskabsstyrelsen.

Respiratorer leveres til COV19 Hospital nr. 4 i Tirana, af to chauffører fra Beredskabsstyrelsen.

Situation
COV19 situationen i Europa har betydet et betydeligt pres på landenes sundhedssystemer med mangel på bl.a. værnemidler og respiratorer. Albanien har gennem EU´s civilbeskyttelsessystem anmodet om international assistance,
herunder anmodet om COV19-respiratorer.

Danmark udlåner respiratorer
Danmark har opbygget reservekapacitet af værnemidler og medicinsk udstyr, hvorfor Sundheds- og Ældreministeriet har været i stand til at tilbyde Albanerne et udlån af 30 nye COV19-respiratorer. Hjælpen er formidlet via Udenrigsministeriet. Region Hovedstaden stiller fagekspertise til rådighed
for oplæring af Albansk sundhedspersonale.

Transport og assistance i Tirana
Beredskabsstyrelsen har haft ansvaret for den praktiske transport til Albanien med lastbil, dokumenthåndtering i forhold til udførsel fra Danmark og indførsel i Albanien, dokumenter i relation til EUCP HNS assistance, ansøgning om transportrefusion, overdragelsen af udstyret i Albanien, fysisk tilstedeværelse med en forbindelsesofficer fra IBR i Tirana, samt praktisk og teknisk assistance til Region H i forbindelse med oplæring.
Missionen forløb i perioden 18.-26 september og der var udsendt to frivillige og en fastansat.

Finansiering
Beredskabsstyrelsens opgaveløsning finansieres af Udenrigsministeriet via
Beredskabsstyrelsens fleksible pulje til internationale assistancer.

Download faktaark som PDF

  • Områder

    Albanien
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    Fra 2020
  • Aktuel

    Nej

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google