Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Nukleart Beredskab 
Symbolet for ioniserende stråling. Illustration: colourbox
Stråling fra radioaktive stoffer kan være skadelige for mennesker og miljø. 

Stråling 

Statens Institut for Strålebeskyttelse varetager den sundhedsfaglige rådgivning til befolkningen i tilfælde af udslip med radioaktive stoffer.

Hvis der sker et sådant udslip, kan det være farligt for mennesker og miljø. Det afhænger af, hvilken strålingsdosis man udsættes for, hvor længe man udsættes for den og hvilke dele af kroppen, strålingen påvirker. Jo højere dosis er, desto større sundhedsskadelig effekt har den.

Den effektive strålingsdosis måles i enheden sievert (Sv). Effektiv dosis baserer sig på, hvor meget energi fra strålingen, som absorberes i kroppen, men tager også hensyn til strålingens type og hvilken del af kroppen, der er blevet bestrålet.

Læs mere om stråling og strålingsdoser på Statens Institut for Strålingsbeskyttelses hjemmeside sis.dk.

Stråling og kræft
Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft. Selv mindre stråledoser kan give en øget kræftrisiko, og jo højere stråledosen er, jo mere øges risikoen.

Statens Institut for Strålebeskyttelse oplyser, at den statistiske sandsynlighed for stråleinduceret, dødelig kræft er 0,005 procent pr. mSv.

Det vil sige, at hvis en million mennesker får en stråledosis på 1 mSv til hele kroppen, vil cirka 50 af dem dø af kræft som direkte følge af bestrålingen.

Det betyder dog ikke, at hver enkelt person i denne gruppe får en ekstra kræftrisiko på 0,005 procent. Der er mange individuelle faktorer, som påvirker sagen. Det er også svært at studere sammenhængen, da det ikke er muligt at afgøre, om et vist tilfælde af kræft er forårsaget af, at personen har været udsat for stråling.

Det man generelt kan sige om stråling og kræft er dette:

  • Jo højere stråledosen er, jo mere øges kræftrisikoen
  • Der findes ingen grænseværdi, under hvilken man kan sige at stråledoser er helt ufarlige
  • Sandsynligheden for, at få kræft som følge af en vis stråleudsættelse er individuel og beror blandt andet på alder og køn
  • Risikoen er højere for børn og unge mennesker end for ældre
  • Øgningen af risikoen for kræft pga. bestråling er lille i forhold til den generelle kræftrisiko

Læs mere om de sundhedsmæssige risici ved stråling på Statens Institut for Strålingsbeskyttelses hjemmeside sis.dk.

Årlig middeldosis pr. person
Illustration: Statens Institut for Strålebeskyttelse

Sidst opdateret 04-11-2015 - kl. 13:17

Fakta

Statens Institut for Strålebeskyttelse varetager den sundhedsfaglige rådgivning til befolkningen i tilfælde af udslip af radioaktive stoffer.

Fakta

De omkring 134 brandfolk og medarbejdere, der bekæmpede branden på Tjernobyl i 1986, blev udsat for ekstremt høje strålingsdoser på mellem 700 og 13.400 mSv. Af de 134 personer omkom de 28 af strålingsskader.
(kilde: Unscear 2008 report vol. II, unscear.gov)

Kontakt

Nukleart Beredskab
nuc@brs.dk