Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Ekspertberedskaber 
 

Oftest stillede spørgsmål 

Oftest stillede spørgsmål om nukleare ulykker generelt
Oftest stillede spørgsmål om stråling
Oftest stillede spørgsmål om jod
Oftest stillede spørgsmål om fødevarer



Oftest stillede spørgsmål om nukleare ulykker generelt


  • Hvordan skal jeg forholde mig?

- Du skal holde dig orienteret om situationens udvikling via pålidelige kilder i pressen og følge de anbefalinger, som myndighederne kommer med. Der kan også ofte findes information på myndighedernes hjemmesider og myndighedernes evt. profiler på sociale medier. Læs mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.
 

  • Hvilke generelle forholdsregler kan man tage i tilfælde af et udslip?

 

 

- Hvis der sker et udslip, kan man begrænse at blive udsat for stråling betydeligt i den tidlige fase, ved at man ved at opholder sig indendørs, lukker vinduer og døre og slukker for ventilationen.
 

  • Hvad skal man gøre, hvis man befinder sig i landet, hvor ulykken er fundet sted?

- Du skal følge forholdsreglerne fra myndighederne i det land, hvor du befinder dig, og holde dig orienteret om situationens udvikling via anvisninger fra de lokale myndigheder. Vær især opmærksom på, om man skal søge væk fra det sted, hvor du opholder dig. Herudover skal du holde øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger via www.um.dk.

Det samme gælder, hvis du påtænker at rejse til landet, hvor der er sket en ulykke.  Læs mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.

 

  • Hvor stort et område vil blive påvirket af et eventuelt udslip?

- Det er svært at svare på. Det afhænger af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel sky passerer. Læs mere om spredningsprognoser via linket øverst i højre kolonne.

  • Vil et eventuelt udslip kunne få følgevirkninger i Danmark, Grønland eller Færøerne?

- Hvis der sker et udslip fra et kernekraftværk i udlandet, behøver det ikke at medføre umiddelbare risici for mennesker og miljø i Danmark, Grønland eller Færøerne. Risikoen er størst i nærheden af udslippet. Herudover afhænger det af, hvor stort udslippet er, hvor højt op i luften det kommer og vejrforhold, jf. besvarelsen af foregående spørgsmål. Læs mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.

  • Hvad gør de danske myndigheder i forhold til situationen?

- De danske myndigheder følger nøje med i situationen og modtager informationer fra det ulykkesramte lands myndigheder samt Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Danske myndigheders vurderinger og informationer om situationen bliver løbende kommunikeret ud til offentligheden via bl.a. medierne og myndighedernes hjemmesider. Læs mere om myndighedernes arbejde ved en ulykke på et kernekraftværk via linket øverst i højre kolonne.

 

  • Hvad er INES-skalaen?

- Ulykker på kernekraftværker kategoriseres ved hjælp af INES-skalaen, The International Nuclear and Radiological Event Scale. Skalaen bruges ved alle slags hændelser, der involverer nukleare eller andre radioaktive materialer.
INES er et værktøj til at kommunikere den sikkerhedsmæssige betydning af nukleare og radiologiske hændelser ud til offentligheden. Skalaen går fra 0 til 7. Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, er det myndighederne i det land, hvor ulykken er sket, der er ansvarlige for at kategorisere hændelsen efter INES-skalaen. Læs mere om INES-skalaen via linket øverst i højre kolonne.

 

Oftest stillede spørgsmål om stråling


  • Hvordan beskytter man sig mod stråling?

- Den bedste beskyttelse er afstand. Jo større afstanden er fra den radioaktive kilde, desto bedre er man beskyttet. Herudover begrænses stråling også af fysisk beskyttelse som eksempelvis husmure og tag.

  • Får man kræft, hvis man udsættes for stråling?

- Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft. Mennesker udsættes dagligt for naturlig baggrundsstråling og for radioaktive stoffer i vores omgivelser og i kroppen, uden at det udgør en helbredsrisiko. For eksempel anslås sandsynligheden for, at den naturlige baggrundsstråling i Danmark fører til en uhelbredelig kræftsygdom senere i livet, til at være et enkelt tilfælde per 20.000 personer.

Ved et radioaktivt udslip vil risikoen for, at man bliver udsat for højere stråledoser end normalt være størst i nærheden af kernekraftværket. Herudover afhænger det af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel radioaktiv sky passerer. Læs mere om stråling på Statens Institut for Strålebeskyttelses (SIS) hjemmeside.

 

  • Hvad er stråledosis?

- Mængden af stråling en person modtager kaldes for stråledosis. Enheden for stråledosis er sievert, forkortet Sv, og den angiver strålingens virkning på biologisk materiale. De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og derfor angives de i enheden millisievert (mSv). En millisievert er en tusindedel sievert. 

  

  • Hvordan måles radioaktivitet og stråling?

- Radioaktive stoffer og stråling kan ikke erkendes med vores normale sanser og måles derfor med særligt udstyr.

Privatpersoner bør ikke foretage egne målinger, da det kræver erfaring og særlig uddannelse at vælge, hvilke måleinstrumenter man skal anvende samt at forstå og fortolke resultaterne af målingerne. For eksempel skal man bruge forskellige måleinstrumenter afhængigt af, om man måler mængden af stråling over tid (mikrosievert per time, forkortet µSv/h), eller om man måler, om en person er blevet forurenet med radioaktive stoffer på huden og tøjet (henfald per sekund, forkortet cps).

 

  • Hvad er store, og hvad er små stråledoser?

- Alle mennesker udsættes for naturlig baggrundsstråling fra rummet og fra naturlig radioaktivitet i jord og i fødevarer. Hertil kommer et bidrag fra den naturlige radioaktive gas radon i vores boliger. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 millisievert om året fra naturlig og menneskeskabt stråling.

- Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft. Mennesker udsættes dagligt for naturlig baggrundsstråling og for radioaktive stoffer i vores omgivelser og i kroppen, uden at det udgør en helbredsrisiko. For eksempel anslås sandsynligheden for, at den naturlige baggrundsstråling i Danmark fører til en uhelbredelig kræftsygdom senere i livet, til at være et enkelt tilfælde per 20.000 personer.Ved et radioaktivt udslip vil risikoen for, at man bliver udsat for højere stråledoser end normalt være størst i nærheden af kernekraftværket. Herudover afhænger det af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel radioaktiv sky passerer. Læs mere om stråling på Statens Institut for Strålebeskyttelses (SIS) hjemmeside. - Mængden af stråling en person modtager kaldes for stråledosis. Enheden for stråledosis er sievert, forkortet Sv, og den angiver strålingens virkning på biologisk materiale. De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og derfor angives de i enheden millisievert (mSv). En millisievert er en tusindedel sievert.    - Radioaktive stoffer og stråling kan ikke erkendes med vores normale sanser og måles derfor med særligt udstyr. Privatpersoner bør ikke foretage egne målinger, da det kræver erfaring og særlig uddannelse at vælge, hvilke måleinstrumenter man skal anvende samt at forstå og fortolke resultaterne af målingerne. For eksempel skal man bruge forskellige måleinstrumenter afhængigt af, om man måler mængden af stråling over tid (mikrosievert per time, forkortet µSv/h), eller om man måler, om en person er blevet forurenet med radioaktive stoffer på huden og tøjet (henfald per sekund, forkortet cps). - Alle mennesker udsættes for naturlig baggrundsstråling fra rummet og fra naturlig radioaktivitet i jord og i fødevarer. Hertil kommer et bidrag fra den naturlige radioaktive gas radon i vores boliger. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 millisievert om året fra naturlig og menneskeskabt stråling.




Oftest stillede spørgsmål om jod


  • Skal man tage jod, hvis man befinder sig i Danmark, Færøerne eller Grønland?

- Du skal kun tage jodtabletter, hvis danske myndigheder anbefaler det. Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen vil i givet fald vurdere, hvilke befolkningsgrupper det er relevant for at tage jod og i hvilke områder. Læs mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.

  • Skal man tage jod, hvis man befinder sig i landet, hvor en atomulykke har fundet sted?

- Du skal kun tage jodtabletter, hvis myndighederne anbefaler det.

 

  • Hvordan virker jod-tabletter, og er der bivirkninger?

- Hvis man bliver udsat for radioaktivt jod som følge af et radioaktivt udslip, samles det i skjoldbruskkirtlen, og det kan på sigt øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Ved at tage jodtabletter forhindres optag af radioaktivt jod og dermed beskyttes skjoldbruskkirtlen. Da der i sjældne tilfælde kan forekomme bivirkninger ved at indtage jodtabletter, frarådes det at købe og indtage jodtabletter, med mindre myndighederne specifikt har anbefalet det. Gravide og ammende mødre bør ikke tage jodtabletter mere end to gange – herefter skal det ske efter egen læges anvisning. Læs evt. mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.

- Du skal kun tage jodtabletter, hvis myndighederne anbefaler det. - Hvis man bliver udsat for radioaktivt jod som følge af et radioaktivt udslip, samles det i skjoldbruskkirtlen, og det kan på sigt øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Ved at tage jodtabletter forhindres optag af radioaktivt jod og dermed beskyttes skjoldbruskkirtlen. Da der i sjældne tilfælde kan forekomme bivirkninger ved at indtage jodtabletter, frarådes det at købe og indtage jodtabletter, med mindre myndighederne specifikt har anbefalet det. Gravide og ammende mødre bør ikke tage jodtabletter mere end to gange – herefter skal det ske efter egen læges anvisning. Læs evt. mere via linket ”Hvis der sker en ulykke” øverst i højre kolonne.




Oftest stillede spørgsmål om fødevarer


  • Kan fødevarer blive forurenet af radioaktive stoffer?

 

Frugt og Grønt:
- Ja. Frugt og grøntsager kan blive forurenet med radioaktive stoffer gennem luften eller via nedbør. I de første uger efter en ulykke vil forurening primært ske ved nedfald på overfladen af afgrøderne. Efter nogle måneder vil optagelsen typisk ske fra jorden via planternes rødder.


Kød og mælk:
- Hvis husdyr æder afgrøder, som er forurenet med radioaktive stoffer, kan de optage stofferne i kroppen. Myndighederne kan derfor beslutte, at husdyr i en periode skal holdes indendørs for at undgå eller mindske optagelsen. Mælk fra køer er en af de mest udsatte fødevarer på grund af hurtig overførsel af bl.a. radioaktivt jod til mælken. Ofte vil landmændene have lagre af foder liggende, der ikke er forurenet, som de så kan fodre husdyrene med. Forurenede husdyr kan over en periode ”æde sig rene”, forstået på den måde, at indholdet af radioaktive stoffer i sådanne dyr i løbet af en periode vil kunne falde til acceptable niveauer, hvis de udelukkende fodres med ikke-forurenet foder.


Fisk:
- Indholdet af radioaktiv forurening i overfladevand aftager meget hurtigt på grund af fortynding, radioaktivt henfald og optagelse af de radioaktive isotoper i bundslam. Dog vil der i lukkede søer uden stor gennemstrømning kunne ske en forurening af fisk. Derfor er ferskvandsfisk i søer og dambrug mere udsatte en fisk i havet.
 

  • Er det usundt at spise eller drikke fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer?

- Ja. Hvis man spiser eller drikker fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer, øges eksempelvis risikoen for at få kræft. Hvordan kroppen og organerne påvirkes afhænger af, hvilke radioaktive stoffer, man har optaget, og hvor stor en mængde, det drejer sig om.

Sidst opdateret 09-11-2015 - kl. 14:43