Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Lovgrundlag 

Ifølge beredskabsloven fastsætter forsvarsministeren regler for organisation af redningsberedskabet i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, lige som forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg. dette fremgår af beredskabslovens § 5, stk. 2, og § 33, stk. 3.

I Danmark indgår kernekraft ikke i energiforsyningen, men Danmark har i en årrække haft forsøgsreaktorer. Disse er omfattet af reglerne i atomanlægsloven, som er fra 1962. Loven indeholder bestemmelser om tilladelse til at drive nukleare anlæg og en række forhold angående sikkerhed.
Beredskabsstyrelsen skal følge og vurdere forhold af betydning for den nukleare sikkerhed, jf. atomanlægssikkerhedsloven. Dette omfatter bl.a. at føre tilsyn.

De beskyttelsesforanstaltninger, som kan iværksættes for at beskytte befolkningen i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, fremgår bl.a. af bekendtgørelse fra 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atomanlæg). Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte varsling, påbud om indendørs ophold og forskellige restriktioner angående vand og fødevarer.

Myndigheder
I det samlede danske nukleare beredskab indgår en række myndigheder, som efter sektoransvarsprincippet har forskellige ansvarsområder. En lang række af de opgaver og forpligtelser, som de pågældende myndigheder er underlagt, følger ikke blot af danske love og bekendtgørelser, men udspringer af dansk deltagelse i en række internationale konventioner og aftaler.

Beredskabsstyrelsen og Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), som er et institut under Sundhedsstyrelsen, fører sammen tilsyn med nukleare anlæg. Dette omfatter nedbrydningen af forsøgsreaktorerne ved Risø, som gennemføres af Dansk Dekommissionering.

Beredskabsstyrelsen varetager især forhold angående den anlægstekniske sikkerhed, og SIS varetager forhold vedrørende strålebeskyttelse.

Uden for selve beredskabsområdet, men med tilknytning til det nukleare beredskab, varetager Udenrigsministeriet ansvarsområdet vedrørende ikke-spredning af spalteligt materiale, mens Justitsministeriet varetager spørgsmål om erstatningsansvar overfor tredje part i forbindelse med ulykker på nukleare anlæg.
Sidst opdateret 04-11-2015 - kl. 12:06