Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Nukleart Beredskab 
 

INES 

Ulykker på kernekraftværker og med radioaktive kilder i bredere forstand kategoriseres ved hjælp af INES-skalaen, The International Nuclear and Radiological Event Scale.

Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, er det myndighederne i ulykkens ”værtsland,” der er ansvarlig for at kategorisere hændelsen efter INES-skalaen.

INES-skalaen er kategoriseret i syv niveauer. Niveau 1-3 kaldes hændelser (incidents), mens niveau 4-7 kaldes ulykker (accidents). Skalaen er indrettet som en logaritmisk skala ligesom Richterskalaen, der anvendes til at beskrive et jordskælvs styrke. I en logaritmisk skala øges alvorligheden af en hændelse med faktor ti for hvert trin.

Illustration: IAEA
INES-skalaen anvendes til at formidle, hvor alvorlig en nuklear hændelse er.

INES-skalaen er ikke en objektiv skala
Med indførelsen af INES-skalaen blev det nemmere at sammenligne hændelser, hvor der sker udslip af radioaktive stoffer. Men INES-skalaen er ikke en objektiv skala som Richterskalaen.

Det betyder eksempelvis, at en ulykke på et kernekraftværk kan blive opgraderet eller nedgraderet over tid på INES-skalaen af myndighederne i det ulykkesramte land, efterhånden som der opnås klarhed over ulykkens omfang og konsekvenser.

Sidst opdateret 27-04-2016 - kl. 14:48

Fakta

INES-skalaen blev lanceret i 1990. Formålet var at gøre det hurtigt at kommunikere til befolkningen og pressen, hvor alvorligt et udslip af radioaktive stoffer er.

Fakta

Ulykken på Fukushima-kernekraftværket i marts 2011 startede som en INES 3-hændelse, men blev herefter opgraderet gradvist til en 4-,5- og til sidst 7-hændelse.
Dels udviklede ulykken sig, dels kunne man kun gradvist få overblik over ulykkens omfang.

Kontakt

Nukleart Beredskab
nuc@brs.dk