Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Information om peroxiddannenede kemikalier 
Flasker med peroxiddannende kemikalier
 

Information om peroxiddannende kemikalier 

Rådgivning
 - Hvor farlige er de?
 - Hvad gør jeg?
 - Hvor kan jeg få hjælp?
 - Testmetoder
 - Hvilken test er bedst?
 - Periodisk kontrol
 - Svar på ofte stillede spørgsmål

Baggrundsinformation
- Peroxiddannende kemikalier
   - Gruppe A
   - Gruppe B
   - Gruppe C
   - Kemiske strukturer

Faglitteratur


Peroxider er en gruppe af kemiske stoffer, der indeholder to indbyrdes forbundne oxygen-atomer. Hydrogenperoxid (brintoverilte) er et eksempel på et simpelt peroxid. Peroxider dannes ved reaktion med luftens oxygen. Den overvejende del af de peroxiddannende kemikalier er brandfarlige væsker.


Peroxider er reaktive stoffer. De mest reaktive har i tør tilstand karakter af eksplosivstof. Peroxider dannet i organiske opløsningsmidler opkoncentreres ved fordampning af opløsningsmidlet. Mange peroxider regnes for at være stødfølsomme i tør tilstand.


Til toppen af siden 
Hvor farlige er de?

Peroxider dannes ved henstand i både uorganiske og organiske kemikalier. Den overvejende del af de peroxiddannende kemikalier er brandfarlige væsker, som over tid danner peroxider ved reaktion med luftens oxygen, særligt når beholderen har været åbnet gentagne gange.

De fleste peroxiddannede kemikalier er ved leveringen tilsat stabilisatorer for at forebygge dannelse af peroxider. Kemikaliefirmaerne garanterer normalt en holdbarhed på tre til fem år fra produktionsdatoen. For kemikalier, som ikke er tilsat stabilisatorer, er der angivet en kortere holdbarhedstid. Oplysninger om holdbarhedstiden kan fås fra leverandøren af kemikaliet.

Peroxider, der er dannet i et organisk opløsningsmiddel, kan uskadeliggøres, inden opløsningsmidlet anvendes. Metoder til at uskadeliggøre peroxider i organiske opløsningsmidler er beskrevet i faglitteraturen, ligesom der findes færdige sæt til dette formål.

Det er tilladt at transportere brandfarlige væsker med et peroxidindhold på maksimalt 0,3%, svarende til 3.000 ppm (vejtransport).

Den kommunale modtagestation for kemikalieaffald samt Kommunekemi kan forlange dokumentation for peroxid-indholdet forud for modtagelse af kemikalieaffald.

I faglitteraturen anbefales regelmæssig kontrol af peroxidniveauet i peroxiddannende kemikalier. Afhængig af om kemikaliet tilhører gruppe A, B eller C kan hyppigheden være fx 6 eller 12 måneder. Regelmæssig kontrol med oplag af peroxiddannende kemikalier sikrer mod fund af beholdere med farlige niveauer af peroxider.

Der er ingen risiko forbundet ved at håndtere - herunder åbne - beholdere, der indgår i et kontrolprogram for peroxiddannelse, selvom om holdbarhedsdatoen er overskredet.

Ved fund af en beholder med et peroxiddannende kemikalie er det vigtigt at undersøge følgende:

  • kemikaliets navn
  • hvilken gruppe (A, B eller C) kemikaliet tilhører
  • indkøbsdato
  • om emballagen har været åbnet/om dele af kemikaliet er brugt
  • opbevaringsforholdene (lys, varme)
  • om kemikaliet er stabiliseret
  • beholderens art (metal, glas.. )
  • synlige tegn på peroxiddannelse (krystaller)

På baggrund af disse oplysninger kan der sædvanligvis træffes beslutning om, hvorvidt beholderen kan håndteres som almindeligt kemikalieaffald.

Tørre peroxidkrystaller er yderst stødfølsomme og eksplosive, og en beholder med synlig krystaldannelse kan udgøre en eksplosionsfare. Dog kan krystaller være udfældet stabilisator eller forurening fra tidligere brug af kemikaliet som opløsningsmiddel.

I gruppe A kan farlige peroxid-niveauer nås uden opkoncentrering af kemikaliet, herunder fx dannelse af peroxidkrystaller i skruelågets gevind.

I gruppe B og i gruppe C kan farlige peroxid-niveauer ikke nås uden opkoncentrering af kemikaliet. En beholder er således ikke eksplosionsfarlig, alene fordi holdbarhedsdatoen er overskredet.

Peroxiddannende kemikalier, som ikke er under regelmæssig kontrol for deres peroxidindhold, er potentielt eksplosivt affald, hvis et eller flere af følgende forhold er til stede for kemikaliet:

  • synlige krystaller i en beholder, der har indeholdt eller stadig indeholder kemikalier fra gruppe A eller gruppe B
  • gamle kemikalier tilhørende gruppe A
  • kemikalier tilhørende gruppe A, gruppe B eller gruppe C, hvorom det vides, at indholdet tidligere har været inddampet (fx ved destillation).
  • gamle beholdere, der indeholder kemikalier fra gruppe B, hvor indholdet ikke kan ses (fx metalbeholdere). Dette gælder dog ikke diethylether i stålbeholdere.
  • beholdere med ukendt indhold uden oplysninger om alder og opbevaringsforhold.



Til toppen af siden


Hvad gør jeg?

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med Hærens Operative Kommando og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer udarbejdet en vejledning om håndtering af eksplosivt affald. Nedenfor er vist en kopi af det flowchart til risikovurdering for peroxiddannende kemikalier, der findes som bilag 1 i "Vejledning om håndtering af eksplosionsfarligt affald".
Risikovurdering for peroxiddannende kemikalier (Bilag 1 i Vejledning om håndtering af eksplosionsfarligt affald)

Til toppen af siden

Hvor kan jeg få hjælp?

Eksplosivt affald er reguleret i Miljøministeriets bekendtgørelse om affald (bekendtgørelse nr. 1473 af 21. december 2009). I bekendtgørelsens § 52 er det fastsat, at virksomheder, offentlige eller private institutioner, som frembringer eksplosivt affald, skal sikre, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt på et dertil godkendt anlæg eller på områder udpeget og godkendt af miljømyndighederne. I Miljøstyrelsens vejledning om farligt affald (Vejledning nr. 6, 2002) kan der læses mere om dette emne.

Eksplosivt affald forekommer sjældent hos virksomheder, og miljømyndighederne kan derfor have behov for at inddrage andre myndigheder i vejledning eller bistand omkring håndteringen af affaldet. Kommunalbestyrelsen skal hjælpe med anvisninger til bortskaffelse af affaldet.

Beredskabsstyrelsen kan – i tilknytning til den rådgivning styrelsen i øvrigt yder indsatsledere samt andre myndigheder og instanser om farlige stoffer – yde rådgivning og oplysning til brug for vurderingen af, hvorvidt der kan være tale om eksplosivt affald. Oplysning om Kemisk Beredskabs vagtordning findes her.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste kan på anmodning af det lokale politi inddrages i bortskaffelsen af eksplosivt affald. Håndtering af eksplosivt affald beror på ammunitionsryddernes individuelle vurdering af situationen. Ammunitionsrydningstjenesten kan i tvivlstilfælde rette henvendelse til Kemisk Beredskabs vagtordning.


Til toppen af siden

Testmetoder

Der findes flere forskellige metoder til påvisning af peroxider i peroxiddannende kemikalier. Metoderne omfatter teststrimler baseret på en enzymatisk reaktion samt kemiske metoder baseret på fx kaliumiodid og titanoxysulfat.

Påvisning med enzymbaserede teststrimler er nemt og hurtigt. Teststrimler i handlen er anvendelige til selektiv måling af hydrogenperoxid-koncentrationer i vandig opløsninger. Der kan være problemer med at bestemme polymere peroxider, som under nogle omstændigheder kan dannes i simple ethere fra ">Anbefaling
Ved kontrol af peroxidindhold i opløsningsmidler/kemikalier, hvor der er foreligger viden om, at enzymbaserede teststrimler giver korrekt resultat, kan disse anvendes. Ved manglende information herom anbefales det i praksis at anvende titanoxysulfat metoden. Kemisk Beredskab har ingen erfaring med anvendelse af kolorimetrisk detektion med kaliumiodid.


Til toppen af siden

Hvilken test er bedst?

Eksempel på indhold af peroxider i en kemikaliesamling målt med to metoder
Der er undersøgt en række peroxiddannende kemikalier. Peroxidindholdet i kemikalierne er målt med stiks (Merckoquant Peroxide test Strips 1-100 mg/L hydrogenperoxid) og med titanoxysulfat metoden. Resultaterne er samlet i nedenstående tabel, hvor kemikaliernes alder (indkøbstidspunkt) ligeledes er anført.

<>Indholdet af peroxider i brandfarlige væsker, målt med to forskellige metoder (2002). Koncentrationen er angivet i ppm (parts per million). "i.p" betyder intet påvist.
Acetaldehyd B 0-1 i.p. <1989
Benzylalkohol B 3-10 100 1979
2-Butanol B 0-1 i.p. 1992
tert-Butyl-methylether B i.p. 3,5 1987
Cyclohexanol B 1-3 i.p. 1977
Cyclohexen B 30 350 <1989
1,2-Dichlorethan B 1-3 10 1997
Diethylenglycol-dimethylether B 3-10 35-100 1978
Diethylether B i.p. i.p. ukendt
Diisopropylether A i.p. 3,5 1986
1,4-Dioxan B 10 350 ukendt
3-Methyl-1-butanol (amylalkohol) B 1 3,5 1981
4-Methyl-2-pentanon B i.p. 3,5 <1989
4-Methyl-2-pentanol B 1-3 3,5 <1989
2-Propanol B 1 3,5 1996
Tetrahydrofuran B 30 100 ukendt
Tetrahydronaphthalen B 1-3 10 1994
Triacetoneperoxid (TATP) i acetone - 1-3 1000 -

Konklusion
For flere af de undersøgte stoffer er der forskel på resultater opnået med stiks henholdsvis med titanoxysulfat metoden. Med stiks måles typisk lavere værdier end med titanoxysulfat metoden, og for triacetoneperoxid er forskellen stor. Dette forhold henføres til manglende oplukning af alkylperoxider, se her.


Til toppen af siden

Periodisk kontrol


Eksempel på periodisk kontrol af indhold af peroxider i en kemikaliesamling
Den periodiske kontrol af Kemisk Beredskabs peroxiddannende kemikalier foregår på helårlig basis. Peroxidindholdet i kemikalierne måles kolorimetrisk med titanoxysulfat metoden. Resultaterne er samlet i nedenstående tabel, hvor kemikaliernes alder (indkøbstidspunkt) ligeledes er anført. Kemikalierne har alle været opbevaret mørkt og køligt.

Eksempel på periodisk kontrol af indhold af peroxider i en kemikaliesamling: Den periodiske kontrol af Kemisk Beredskabs peroxiddannende kemikalier foregår på helårlig basis. Peroxidindholdet i kemikalierne måles kolorimetrisk med titanoxysulfat metoden. Resultaterne er samlet i nedenstående tabel, hvor kemikaliernes alder (indkøbstidspunkt) ligeledes er anført. Kemikalierne har alle været opbevaret mørkt og køligt.
 

<>Periodisk kontrol af indhold af peroxider, koncentrationen er angivet i ppm (parts per million).
Stof Gruppe 08-2005 01-2007 01-2010 Indkøbs-år
Acrylsyre C 0 0 0 <1970
Acrylonitril C 0 0 0 <1969
Amylalkohol B 0 0 0 <1981
Benzylalkohol B 100-350 100-350 350-1.000 1979
2-Butanol B 0 0 0 1992
Cyclohexanol B 0 0 0 1977
Cyclohexen B 100-350 100-350 350 <1989
1,1-Dichlorethylen A,C 10 10 10 1993
Diethylenglycol-dimethylether B 0 0 10-35 1978
Diethylether* B - 0 - ukendt**
4-Methyl-2-pentanol B 0 0 0 <1993
4-Methyl-2-pentanon B 0 0 0 <1993
2-Propanol B 0 10 3,5 1996
Tetrahydrofuran* B - - 10 1993
Tetrahydrofuran* B - - 100-350 2006
1,2,3,4-Tetrahydronaphthalen* B 10-35 10-35 10 1994
 
*CLP mærkning EUH019 "Kan danne eksplosive peroxider". Se øvrige stoffer klassificeret med EUH019 i gruppe A, B og C.
**Kemisk Beredskab har ikke større oplag af diethylether, i stedet hentes mindre portioner hos en ekstern leverandør efter behov.

Konklusion
Der er ikke ved den periodiske kontrol set farlige niveauer af peroxider i de undersøgte peroxiddannende kemikalier efter selv langvarig opbevaring. Kemikalier med peroxidindhold omkring 1.000 ppm kasseres.

Der skal dog altid iagttages påpasselighed i forhold til peroxidindholdet ved anvendelsen af opløsningsmidlerne.

Til toppen af siden

Svar på ofte stillede spørgsmål

Er alle peroxiddannende kemikalier lige farlige?
En gennemgang af kendte hændelser med peroxiddannende kemikalier har kun afdækket et eneste eksempel på, at et peroxiddannende kemikalie er eksploderet alene ved håndtering. Denne hændelse skete med diisopropylether, som er et kemikalie i Gruppe A. Kemisk Beredskab vurderer derfor, at der som udgangspunkt ikke er nogen eksplosionsrisiko ved at håndtere gamle beholdere, der indeholder kemikalier i gruppe B og gruppe C.

Kan jeg åbne flasken/beholderen?
Hvis der foreligger data for periodisk kontrol med peroxidindholdet i kemikaliet, kan du åbne beholderen uden problemer. Hvis der er fundet en beholder uden for det periodiske kontrolsystem, kan du her se kriterier for, om det er sikkert at åbne flasken her.
Bemærk, at Kemisk Beredskab vurderer, at der som udgangspunkt ikke er nogen risiko ved at håndtere - herunder fx at bestemme peroxidindhold i - gamle beholdere, der udelukkende indeholder kemikalier i gruppe B og C. Som eksempler på kemikalier kan nævnes tetrahydrofuran (THF) og diethylether.

Hvorfor anbefaler I at bruge handsker, sikkerhedsbriller og andet sikkerhedsudstyr, hvis der ikke er nogen risiko forbundet med at åbne flasken/beholderen?
Kemisk Beredskab råder altid personer til at bruge det fornødne sikkerhedsudstyr, når der arbejdes med kemikalier. Dette er ikke på grund af eksplosionsrisikoen, men god laboratoriepraksis.

Kan Kemisk Beredskab komme og hente flasken?
Nej. Kemisk Beredskab er rådgiver i spørgsmål vedrørende kemikalier. Hvis der ikke er nogen, der vil teste flaskens indhold for peroxider, så skal det lokale politi kontaktes. Politiet kan så rekvirere Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, som så vil komme og fjerne flasken/kemikaliet. Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste bortskaffer den afhentede beholder med et peroxiddannende kemikalie ved bortsprængning med militært sprængstof.

Hvorfor møder så mange op, når en etherflaske skal fjernes af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste?
Når Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste rykker ud til opgaver, der involverer håndteringen af eksplosionsfarlige stoffer og genstande, ledsages de af et brandslukningskøretøj og en ambulance, for at ammunitionsrydderne kan beskyttes mod risiko for brand og for at sikre hurtig lægehjælp.

Eksplosionsfarlig eller ej?
Når indehaveren af fx en gammel etherflaske træffer beslutning om, at han eller hun ikke vil håndtere flasken og anmoder om assistance fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, bliver etherflasken opfattet som eksplosionsfarligt kemikalieaffald.
Bemærk således, at det forhold, at Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste bortskaffer en beholder med et peroxiddannende kemikalie, ikke er udtryk for, at beholderen udgør en erkendt eksplosionsrisiko.

Hvorfor gav bortsprængningen af etherflasken en voldsom eksplosion?
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste bortsprænger beholderen ved hjælp af militært sprængstof. Brugen af dette giver en voldsom sprængning. Det skyldes næppe den hentede beholder med peroxiddannende kemikalie.

Hvorfor vil modtagestationen ikke umiddelbart modtage mine gamle peroxiddannende kemikalier?
De kommunale modtagestationer kan kræve beviser for, at peroxidindholdet i de peroxiddannende kemikalier er under 3.000 ppm. Grunden til dette er, at brandfarlige væsker er farligt gods, og for transport af brandfarlige væsker er der krav om, at peroxidindholdet ikke overstiger 3.000 ppm. Dette krav gør, at modtagestationerne skal kende peroxidindholdet, før at de kan sende kemikalieaffaldet til bortskaffelse på Kommunekemi. Se mere om testmetoder til påvisning af peroxider her.

Jeg er i tvivl om mit kemikalie er farligt, er det i orden at kontakte Kemisk Beredskab?
Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til Kemisk Beredskabs vagtordning, som kan træffes døgnet rundt på 45 90 60 00.

Skal jeg ringe 1·1·2, når jeg finder en beholder med et peroxiddannende kemikalie, som har stået uberørt hen i mange år?
Nej, for der er ikke tale om et akut uheld, når flasken har stået i mange år. Du har god tid til at finde ud af, hvordan du vil håndtere fundet. I mellem tiden kan du spærre af, så flasken ikke håndteres af andre. Herefter skal du kontakte virksomhedens sikkerhedsansvarlige. Du kan finde yderligere vejledning i flow-diagrammet her.

Hvad svarer 3.000 ppm til i mg/L?
3.000 ppm er direkte omregnet lig med 0,3%, som svarer til 3 g/L = 3.000 mg/L.

Gælder reglen med højst 3.000 ppm for alle peroxider?
Nej, reglen gælder for brandfarlige væsker, der danner peroxider. Reglen om de 3.000 ppm omhandler altså ikke peroxider som H2O2 (hydrogenperoxid).


Til toppen af siden

Peroxiddannende kemikalier

Organiske opløsningsmidler og kemikalier, der kan danne peroxider, kan inddeles i tre grupper, alt efter risikoens art og omfang:

Gruppe A omfatter kemikalier, hvor der er risiko for dannelse af farlige niveauer af peroxider efter længere tids opbevaring. Det er specielt for denne gruppe, at farlige niveauer af peroxider i de organiske opløsningsmidler kan dannes, uden opkoncentrering af peroxiderne i opløsningsmidlet fx ved fordampning.

Gruppe B omfatter kemikalier, hvor der kun er risiko for dannelse af farlige niveauer af peroxider ved fx destillation eller ved inddampning.

Gruppe C omfatter kemikalier, hvor peroxiddannelse kan starte en varmeudviklende polymerisation.

Der findes ikke en fuldstændig liste over peroxiddannende kemikalier. Der findes andre peroxiddannende kemikalier, som ikke kan placeres i ovennævnte grupper.


Til toppen af siden

 

 

 

Gruppe A

Gruppe A omfatter kemikalier, hvor der er risiko for dannelse af farlige niveauer af peroxider efter længere tids opbevaring. Det er specielt for denne gruppe, at farlige niveauer af peroxider i kemikalierne kan dannes uden reduktion af volumen, fx ved destillation. Nedenfor vises kendte kemikalier i gruppe A.

 

 

 

Navn Bruttoformel CAS-nummer
Butadiener (væske) C4H6 106-99-0 (1,3-butadien) 
Chlorbutadien C4H5Cl 126-99-8
1,1-Dichlorethylen(Vinylidenchlorid) C2H2Cl2 75-35-4
Diisopropylether*
(Isopropylether)
C6H14O 108-20-3
Divinylacetylen C6H6 31014-03-6
Natriumamid** NaNH2 7782-92-5
Kalium*** K 7440-09-7
Tetrafluorethylen (væske) C2F4 116-14-3

*CLP mærkning EUH019 "Kan danne eksplosive peroxider".
**Danner natriumperoxid.
***Danner kaliumsuperoxid.


Til toppen af siden

Gruppe B

Gruppe B omfatter kemikalier, hvor der kun er risiko for dannelse af farlige niveauer af peroxider ved fx destillation og inddampning. Nedenfor vises kendte kemikalier i gruppe B.

Navn Bruttoformel CAS-nummer
Acetaldehyd C2H4O 75-07-0
Benzylalkohol C7H8O 100-51-6
1,2-Bis(2-methoxyethoxy)ethan* C8H18O4 112-49-2
Bis(2-methoxy-ethyl)ether(diethylenglycoldimethylether)* C6H14O3 111-96-6
Buta-1,3-diyn
(Diacetylen)
C4H2 460-12-8
2-Butanol C4H10O 78-92-2
Propylbenzener C9H12 98-82-8
Cyclohexanol C7H12O 108-93-0
Cyclohexen C6H10 110-83-8
2-Cyclohexen-1-ol C6H10O 822-67-3
Decahydronaphthalen C10H18 91-17-8 (cis-/trans)
2,2-Dialkyl-4-hydroxymethyl-1,3-dioxolan (alkyl:C1-C12, sum C13)* - -
Dicyclopentadien C10H12 77-73-6
1,1-Diethoxyethan* (acetal) C6H14O2 105-57-7
1,2-Diethoxypropan* C7H16O2 10221-57-5
Diethylether* (ether)  C4H10O 60-29-7
1,2-Dimethoxyethan* (Ethylenglycoldimethylether) C4H10O2 110-71-4
1,2-Dimethoxypropan* C5H12O2 7778-85-0
1,4-Dioxan* C4H8O2  123-91-1
Dipropylether* C4H14O 111-43-3
Furan* C4H4O 110-00-9
4-Heptanol C7H16O 589-55-9
2-Hexanol C6H14O 626-93-7
Methylcyclopentan C6H12 96-37-7
3-Methyl-1-butanol C5H12O 123-51-3
Methylisobutylketon C6H12O 108-10-1
4-Methyl-2-pentanol C6H14O 108-11-2
2-Pentanol C5H12O 6032-29-7
4-Penten-1-ol C5H10O 821-09-0
1-Phenylethanol C8H10O 98-85-1
2-Phenylethanol C8H10O 60-12-8
2-Propanol ("isopropanol", isopropylalkohol) C3H8O 67-63-0
Propyn   (Methylacetylen) C3H4 74-99-7
Tetrahydrofuran* C4H8O 109-99-9
1,2,3,4-Tetrahydronaphthalen* C10H12 119-64-2
Vinyl ethere  -  -

*CLP mærkning EUH019 "Kan danne eksplosive peroxider".


Til toppen af siden

Gruppe C

Gruppe C omfatter opløsningsmidler og kemikalier, hvor peroxiddannelse kan starte en varmeudviklende polymerisation. Nedenfor vises kendte kemikalier i gruppe C.

Navn Bruttoformel CAS-nummer
Acrylonitril  C3H3N 107-13-1
Acrylsyre C3H4O2 79-10-7
Butadien(gas) C4H6 106-99-0 (1,3-Butadien)
Chloropren C4H5Cl 126-99-8
Chlortrifluorethylen C2ClF3 79-38-9
1,1-Dichlorethylen (vinylidenchlorid) C2H2Cl2 75-35-4
Methylmethacrylat C5H8O2 80-62-6
Styren C8H8 100-42-5
Tetrafluorethylen (gas) C2F4 116-14-3
Vinylacetat C4H6O2 108-05-4
Vinylacetylen C4H4 689-97-4
Vinylchlorid C2H3Cl 75-01-4
Vinylpyridin C7H7N 1317-81-1



Til toppen af siden

Kemi

Peroxider er en gruppe af kemiske stoffer, der indeholder to indbyrdes forbundne oxygen-atomer. Hydrogenperoxid (brintoverilte) er et eksempel på et simpelt peroxid. Reaktionen mellem et peroxiddannende kemikalie og luftens oxygen forløber som en kædereaktion. I første omgang dannes hydroperoxider, og afhængig af det kemiske stof kan der ske videre oxidation til alkylperoxider eller andre produkter. Ved peroxiddannelse er slutproduktet en række peroxid- polymerisater, som er særdeles reaktive.
En nødvendig forudsætning for dannelse af peroxider i organiske kemikalier er tilstedeværelsen af et tilgængeligt hydrogenatom, der sidder bundet til et aktiveret carbon-atom. Det aktiverede carbon-atom kan fx være ether-bundet eller vinyl-bundet.
Binding til halogen, phenyl, carbonyl eller en anden vinyl funktionalitet vil aktivere yderligere. Aktiveret carbon findes også som C i en aldehyd-gruppe, og i en allyl- eller benzyl-position. Strukturer med aktiverede carbon-atomer er vist i figuren med kemiske strukturer.
De kemikalier som i praksis giver anledning til de fleste henvendelser til Kemisk Beredskab om peroxiddannelse tilhører stofgruppen ethere. Det er karakteristisk, at disse stoffer indeholder et oxygenatom bundet til to carbonatomer. Diethylether er et kendt eksempel på en ether, og stoffet kaldes i daglig tale "Æter". Andre stoffer i gruppen er fx tetrahydrofuran (THF) og dioxan.


Kemiske strukturer

Figuren viser peroxiderbare organiske kemiske strukturer. Sandsynlighed for dannelse af farlige peroxid-niveauer i disse stoffer aftager med stigende nummer i figuren. Figuren stammer fra artiklen R. J. Kelly "Review of Safety Guidelines for Peroxidizable Organic Chemicals" i Chemical Health and Safety sept/oct 1996 pp. 28-36.

Kemiske strukturer, der kan lede til peroxiddannelse.

 


Til toppen af siden


Faglitteratur

L. Bretherick "Bretherick’s Handbook of Reactive Chemical Hazards" (7.ed), Butterworth 2007.

L. Bretherick "Control of Peroxidizable Compounds: A Subtractum" J. Chem. Educ. 67(9), 1990, p A230.

G. A. Mirafzal & H. E. Baumgarten "Control of Peroxidizable Compounds: An Addendum". J.Chem.Educ.65(9), 1988, pp A226-A229.

R. J. Kelly "Review of Safety Guidelines for Peroxidizable Organic Chemicals". Chem. Health and Safety sept/oct 1996 pp. 28-36.

H. L. Jackson et al. "Control of Peroxidizable Compounds" J. Chem. Educ. 47(3), 1970, pp A175-A188.

G. Lunn & E. B. Sansone "Destruction of hazardous chemicals in the laboratory" (2. ed). Wiley, 1994.

Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 "Bekendtgørelse om affald".

N. V. Steere, "Control of Hazards from Peroxides in Ethers" J. Chem. Educ. 41(8) 1964, pp. A575-A579.

G. M. Eisenberg "Colorimetric determination of Hydrogen Peroxide" i Industrial and Engineering Chemistry 15(5), 1943, pp 327-328.

http://www.h2o2.com/intro/analytical.html

Kirk Othmer "Encylopedia of Chemical technology" 4.ed., vol.18 p. 230-310 "Peroxides and compounds (organic).

R. Patnaik "A comprehensive Guide to the hazardous properties of chemical substances" (3.ed). Wiley 2007.

M.-A. Armour "Hazardous Laboratory Chemicals Disposal Guide" (3.ed). Lewis Publishers 2003.

Miljøstyrelsen "Vejledning om farligt affald", Vejledning nr. 6, 2002.

R.P. Pohanish & S.A.Greene "Guide to chemical incompatabilities" (2. ed). Wiley, 2003. 

Sidst opdateret 15-01-2016 - kl. 11:29