Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Alarmnummer 1-1-2

Indholdsområde

 
Beredskab 
 

Alarmnummer 1-1-2 

1-1-2 er alarmnummeret, som du skal bruge i akutte tilfælde for at få fat i ambulancer, brandvæsenet, politiet eller miljøberedskabet.

Det kan f.eks. være i tilfælde af
  • Alvorlig personskade
  • Færdselsulykker
  • Brand
  • Miljøforurening
Alarmering - Ring 112

Nummeret kan benyttes i hele EU.
Ring ikke til 1-1-2, hvis det ikke er en akut nødsituation. Du kan blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald. Du kan se en oversigt over øvrige vigtige numre til myndighederne her.

Gratis og landsdækkende
Du kan ringe til 1-1-2 fra hele landet fra både fastnettelefoner og mobiltelefoner. Det er gratis at ringe til 1-1-2.

Alle teleselskaber er forpligtet til at sørge for, at alle abonnenter altid kan ringe til 1-1-2 - også selvom der ikke er penge på kontoen, eller telefonen er spærret.
Du kan også kontakte alarmcentralen ved hjælp af 1-1-2-app’en, som du kan downloade til din smartphone. Via app’en kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig automatisk sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere. Det kan i sidste ende redde menneskeliv.

Sådan foregår samtalen
Når du ringer til 1-1-2, bliver din anmeldelse sendt videre, samtidig med at du taler med 1-1-2-alarmoperatøren. Hjælpen bliver altså sendt af sted, mens du taler med 1-1-2-alarmoperatøren.

Som anmelder skal du prøve at bevare roen og forsøge at forklare så tydeligt som muligt

  • hvad der er sket
  • hvor det er sket
  • hvem, der har brug for hjælp og evt.
  • hvorfor
Alarmcentralen har brug for så detaljerede oplysninger som muligt for at kunne afgøre hvilken hjælp, der er brug for.  Du bør blive ved telefonen, indtil beskeden er forstået. Alarmcentralen har muligvis brug for flere oplysninger, end du regner med; også efter at hjælpen er sendt.

Alle opkald til 1-1-2 bliver optaget.

Sms-alarmering for døve- og hørehæmmede
Døve og hørehæmmede kan via Danske Døves Landsforbund eller det lokale høreinstitut efter behov og forespørgsel få udleveret et hemmeligt telefonnummer, der gør det muligt i nødstilfælde at sende en sms, som kan læses og besvares af 1-1-2
Sidst opdateret 04-10-2018 - kl. 13:54

Kontakt

Center for Krisekommunikation
BRS-KTP-KOM@brs.dk