ODIN-brandsyn
I november 2011 blev der indgået en bred aftale om redningsberedskabet i Danmark for 2012. Aftalen indebærer en række besparelser, hvorfor det har været nødvendigt med en tilpasning af de opgaver, som Beredskabsstyrelsen løser.
Beredskabsstyrelsen har derfor besluttet, at opgaven vedrørende ODIN-brandsyn afvikles.
Beslutningen betyder, at ODIN-brandsyn ikke vil blive tilrettet de ændringer i brandsynsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 10. januar 2012. ODIN-brandsyn vil derfor ikke være anvendeligt til at administrere brandsyn fremadrettet.
ODIN-brandsyn vil dog forsat være tilgængelig i en periode med henblik på, at de kommuner, der anvender systemet, kan udtrække opgørelser og data til viderebehandling i egne systemer. Tekniske spørgsmål herom kan rettes til odin@brs.dk.
Ofte stillede spørgsmål og svar herpå
Hvornår lukkes ODIN-brandsyn?
ODIN-brandsyn vil være tilgængeligt i sin nuværende version frem til den 01.06.2013. Der vil ikke blive ydet support via ODIN-hotline bortset fra support til de beredskaber, der anvender systemet med henblik på at udtrække opgørelser og data til viderebehandling i egne systemer.
Hvorledes kan jeg trække data ud af ODIN-brandsyn til videre behandling?
Du skal henvende dig til ODIN-hotline. Hotlinen vil sørge for en eksport af alle data (stamdata, rapporter m.v.), der herefter vil blive sendt til dig via e-mail.
Kan jeg lave en beretning om brandsyn for året 2011?
Ja det kan du godt. Beretningen findes i ODIN-brandsyn som rapport under menupunktet "Statistik". Vælg rapporten "Beretning om brandsyn (fra 2. kvt 2008)", indtast herefter perioden 01-01-2011 til 31-12-2011. Klik herefter på "Vis rapport".
Kan ODIN-brandsyn anvendes til at udarbejde rapporter i, indtil systemet lukkes?
ODIN-brandsyn vil ikke være anvendeligt til at administrere brandsyn fremadrettet, da systemet ikke er tilrettet de ændringer i brandsynsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 10. januar 2012. Endvidere vil der ikke blive ydet support via ODIN-hotline længere.
Hvilke andre systemer kan jeg anvende til at administrere brandsyn?
Ifølge Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) findes der følgende andre systemer.
Efter FKB’s vurdering er det primære alternative brandsynsprogram i dag Beredskab 2000, som FKB vurderer anvendes af ca. 25 kommuner. Andre kommuner har udviklet deres eget program. Det er for eksempel Aarhus og Gladsaxe.
I efteråret har FKB startet et projekt op vedrørende digitalisering af brandsyn herunder udvikling af et brandsynsprogram (læs mere på www.fkbnet.dk). Målet med dette arbejde er, at der er etableret en funktionel løsning, der kan idriftsættes 1. januar 2013.
Roskilde Brandvæsen er sammen med IT-virksomheden SimaTech i gang med at udvikle et system, hvor brandsyn også kan administreres.
Sidst opdateret 15-04-2013 - kl. 11:38