En mobil, hvor S!RENEN vises som demonstration

Sådan ser en test-advarsel ud via S!RENEN. Udseendet kan variere fra telefon til telefon.

Hvorfor tester man varslingskanalerne?

S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.

Test-advarsel første onsdag i maj 2024

TEST - S!RENEN – TEST

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester S!RENEN, Danmarks mobile varslingssystem. I en akut situation fortæller S!RENEN dig, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre.
Dette er en test. Du skal ikke foretage dig noget.
Se mere på sirenen.dk

 

Danish Emergency Management Agency and Danish National Police are testing S!RENEN, Denmark's mobile warning system. In case of an emergency, S!RENEN tells you what is going on, where it is, and what you should do.
Today is a test. You don't need to take any action.
See more at sirenen.dk/en

 



Alle nyere mobiltelefoner vil kunne modtage en advarsel via S!RENEN. Derfor er det også vigtig information for dig, der har en funktionsnedsættelse, høre- og eller synsvanskeligheder. Få information om S!RENEN på tegnsprog her:




Husk at opdatere din telefon

 

Advarsler via S!RENEN kan modtages og vises af nyere mobiltelefoner med opdateret styresystem. Har du en Apple iPhone, skal den være opdateret til iOS 16.4 eller nyere.

 

Se mere om mobiler og styresystemer på sirenen.dk.

 

Modtog du ikke en test-advarsel via S!RENEN?

Alle nyere mobiltelefoner med opdateret styresystem vil modtage en test-advarsel første onsdag i maj ved middagstid – med mindre telefonen er slukket eller på 3G. Har du ikke modtaget test-advarslen, kan det hænge sammen med typen af din mobiltelefon/styresystem.

 

Se mere på sirenen.dk

 

 

Kan du ikke høre de fysiske varslingssirener?

Der kan være mange grunde til, at man ikke kan høre de fysiske varslingssirener. Bor du uden for bymæssig bebyggelse eller langt fra en varslingssirene, hører du måske ikke testen. Det kan også være vanskeligt, hvis du er i et område med meget støj, høje bygninger, eller hvis vinden blæser lyden væk fra dig.

 

Kan du konstatere, at en specifik varslingssirene ikke virker, så kontakt Servicecenteret hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på FES@mil.dk eller på tlf. 7281 3000.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg modtager en advarsel via S!RENEN, og det ikke er en test?

Advarsler via S!RENEN forklarer: Hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre. Hvis du modtager en advarslen via S!RENEN, er tommelfingerreglen:

 

STOP. LÆS. REAGÉR.

 

 

Hvad betyder lyden fra de fysiske varslingssirener, når det ikke er en test?

Hvis du hører de fysiske varslingssirener, og det ikke er en test, er rådet:

 

GÅ IND OG SØG INFORMATION HOS DR ELLER TV 2

 

Ring kun 1-1-2, hvis du eller andre er i akut fare og har brug for hjælp fra politi, ambulance eller brandvæsen.

 

I forbindelse med sirenevarsling videreformidler DR og TV 2 på deres platforme en beredskabsmeddelelse fra myndighederne. Beredskabsmeddelelsen forklarer: Hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre.

 

 

Sidst opdateret 25. april, 2024 - Kl. 14.09