Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Fakta 
 

Den første dag 

Din første dag hos Beredskabsstyrelsen vil handle om at ordne alle de praktiske ting, der skal til, før du kan begynde din uddannelse til redningsspecialist. Du vil bl.a. få udleveret uniform og indsatsudrustning, du vil få anvist en seng og et skab, du vil få en rundvisning og bl.a. se udrykningsgaragerne, og du vil møde dine nye kammerater, som sammen med dig skal uddannes til udrykningsvagten.  

Dagens forløb:

·         Velkomst, registrering, tildeling af tjenestenummer, aflevering af papirer, præsentation og inddeling i "stuehold".

·         Udlevering af uniform samt kvittering for udleveret indsatsudrustning 

·         Omklædning til uniform, introduktion og fotografering.

·         Spisning/pause Rundvisning og introduktion til beredskabscenteret  


På grund af de mange aktiviteter skal du regne med at overnatte på beredskabscenteret den første aften. Normalt er det ikke et krav, at du overnatter, medmindre du har vagt, eller der fx er forøget beredskab eller øvelse.    

 

Dét skal du have med på mødedagen:  

·         Indkaldelsesordren  

·         Sygesikringskort     

·         DSB-stamkort, hvis du ønsker frirejseordning (se under befordring)         

·         Kørekort Evt. vaccinationsattest, evt. specialmedicin og recept  

 

Herudover til personligt brug:     

·         Toiletsager (sæbe, shampoo, tandbørste m.v., evt. barbermaskine)         

·         Civilt tøj (bemærk, at opbevaringspladsen i et skab er begrænset)  

Sidst opdateret 28-10-2013 - kl. 14:56

Kontakt

Beredskabsstyrelsen

Værnepligt

45 90 61 91

vaernepligt@brs.dk