Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705
Kontakt
Alle EAN-numre
Redningsberedskabet indfører pr. 1. november 1999 et nyt uniformssystem og et nyt distinktioneringssystem.
Konceptet indeholder to uniformstyper, en "pæn" uniform og en hverdagsuniform. Der er tilstræbt en fleksibel opbygning, således at der er mulighed for at tilpasse uniformen til arbejdsopgaven og mulighed for at kombinere dele fra de to uniformstyper.
"Pæn uniform"
Den "pæne" uniform er designet til brug ved repræsentative formål, samt til personel, der har administrative eller tilsvarende opgaver. Uniformen er mørk marineblå og består af:
Hverdagsuniformen er en arbejdsuniform, der er designet til brug ved al daglig tjeneste. Den kan ikke erstatte indsatsdragten, men kan tåle at anvendes under denne – med mindre der lokalt er andre regler for undermundering i forbindelse med røgdykning mv. Hverdagsuniformen er marineblå og består af:
|
|
Hverdagsuniformen kan suppleres/kombineres med:
|
|
Uniformerne sammensættes og anvendes afhængig af situationen - og efter evt. lokale bestemmelser. Beredskabsstyrelsens vejledning i brug af de nye uniformer beskriver mulighederne herfor. Denne vejledning er ikke et uniformsreglement, men er tiltænkt som et værktøj, der kan medvirke til at skabe ensartethed og fælles forståelse og accept for anvendelsen af redningsberedskabets uniformer. Det er i alles interesse, at beredskabet fremstår som et samlet hele, hvor bl.a. uniformeringen bidrager til at skabe autoritet og respekt for redningsberedskabets arbejde.
En række af uniformseffekterne leveres som standard med teksten "Redningsberedskabet" broderet eller påsyet over højre brystlomme eller tilsvarende sted på sweater og T-shirt. Effekterne kan også leveres uden denne tekst og mod betaling leveres med et lokalt navn på uniformerne.
Uniformerne er i princippet ens for det statslige og det kommunale redningsberedskab – bortset fra hovedbeklædningen, hvor staten anvender "Korpsmærket" og kommunerne anvender "Hjelm, økse og strålerør". Disse mærker vil blive afløst af et nyt fælles logo, når et sådant foreligger.
På uniformsjakkerne kan der – efter nærmere anvisninger – påsættes byvåben, korpsmærke, afdelingsmærker, anciennitetstegn, navneskilt, mv. Placering af mærker mv. fremgår af Beredskabsstyrelsens uniformsvejledning.
Beredskabsstyrelsen har indgået rammeaftaler med forskellige leverandører om levering af de enkelte uniformsdele. Leverandørerne er bl.a. udvalgt på baggrund af pris, kvalitet, leveringsforhold og erfaring med produktion af uniformer. Produkterne er testet i henhold til tekniske specifikationer, og Beredskabsstyrelsen vil løbende følge op på aftalerne - herunder sikre, at leverandørerne lever op til deres forpligtelser. Rammeaftalerne kan anvendes af de kommunale redningsberedskaber og udsendes til kommunerne i takt med, at de indgås. Beredskabsstyrelsen skal opfordre til, at de indgåede rammeaftaler benyttes.
Beredskabsstyrelsen har tidligere udsendt nye retningslinier for distinktionering af personel i redningsberedskabet. Retningslinierne er udarbejdet efter aftale med repræsentanter for en række af redningsberedskabets faglige organisationer og foreninger mv. De nye distinktioner er et led i implementeringen af det nye uniformssystem og skal bl.a. medvirke til at skabe ensartethed og gennemsigtighed i redningsberedskabets gradsstruktur.
Efter seneste justering af visse stillings- og funktionsbetegnelser ser oversigten således ud: Redningsberedskabets gradstegn.