Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Psykologi 
Kollegastøtte
 

Kollegastøtte 

Idéen bag kollegastøtte er, at medarbejdere hjælper medarbejdere, når der er brug for et lyttende øre og en hjælpende hånd. Det har en lang række fordele, f.eks. at hjælpen kan gives hurtigt og i nærmiljøet, at hjælperen har indsigt i arbejdsopgaverne og kulturen på arbejdspladsen, og at ordningen ikke er så dyr.

Kollegastøttemedarbejdere har gennemført en uddannelse på 10 dage med indlagt stopprøve undervejs. Uddannelsen hedder Kollegastøtte - RITS og genenmføres på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter i Snekkersten. I nogle tilfælde anvendes også andre uddannelsesfaciliteter.

Download vores faktaark om Kollegastøtte - RITS her 
 
Læs mere om uddannelsen her

 
Kollegastøtte opfylder en lang række formål - både i dagligdagen og under internationale operationer.

I dagligdagen har kollegastøtte til formål at:
  • Genskabe normalitet og samarbejde efter voldsomme hændelser og belastende arbejdsopgaver
  • Understøtte udmøntningen af personalepolitik på området
  • Udbygge og niveaudele det psykologiske beredskab
  • Give arbejdspladsen større kompetence til psykologisk støtte ved egen foranstaltning
  • Forbedre det psykiske arbejdsmiljø
  • Nedbringe sygefravær
  • Øge viden og bevidsthed om værdien af kollegial støtte
  • Styrke den enkelte medarbejders mulighed for trivsel og personlig udvikling gennem arbejdet


I forbindelse med internationale missioner har kollegastøtte til formål at:

  • Sikre at hjemvendte nødhjælpsarbejdere, redningsfolk, soldater mv. føler sig godt modtaget af deres organisationer
  • Give et hjælpetilbud, der ikke stigmatiserer de hjemvendte
  • Håndtere såvel akutte som forsinkede reaktioner
  • Skabe et ikke-terapeutisk udgangspunkt for stress- og krisebearbejdning
  • Sikre en skånsom og forståelig henvisning til professio-nel hjælp, hvor det måtte vise sig hensigtsmæssigt eller nødvendigt
  • Skabe de bedste muligheder for opfølgning på de hjemvendte i tiden efter udsendelsen

 
Kollegastøtte skal ses som en del af en større helhed. Man kan faktisk sige, at arbejdspladsens psykologiske beredskab består af tre niveauer, hvor alle niveaer er lige vigtige.

                   Niveauer i det psykologiske beredskab   

 
Det daglige niveau
På enhver arbejdsplads kan man forvente, at medarbejdere på alle niveauer omgås hinanden i en god, respektfuld og omsorgsfuld tone. Mange arbejdspladser indefor den uniformerede verden har ry for at være præget af en humoristisk tone, der til tider kan være meget direkte og sarkastisk. Men erfaringen viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø sagtens kan fungere alligevel, og at den grovkornede humor i stor udstrækning skal ses om et kulturelt udtryk. I hverdagen bruger medarbejderne ofte hinanden, når små udfordringer skal håndteres. Men også ubehagelige oplevelser på jobbet kan med fordel tales igennem med en god kollega, der ved at lytte og vise anerkendelse og forståelse kan give en meget værdifuld hjælp. I mange tilfælde kan en mindre stressbelastning håndteres sammen med en kollega eller leder, så hverdagen kan fortsætte.

Kollegastøtteniveauet
Stress- og krisebearbejdning har længe været forbeholdt psykologer, psykoterapeuter og psykiatere. Men med den større åbenhed der er kommet på området, er der også kommet en større viden om, hvad der virker for stress- og kriseramte mennesker. Og intet tyder på, at det kun er behandlingsniveauet, der kan gøre sig gældende, når lette til moderate stress- og krisetilstande skal bearbejdes. Der findes efterhånden en stor mængde internationale erfaringer med brugen af kollegastøtte på arbejdspladser, hvor en høj stressbelastning kan forventes, og erfaringerne er gode. Særligt synes der at være god effekt af kollegastøtte i ”uniformerede systemer” (engelsk: uniformed services), der her omfatter såvel redningsberedskab, politi og militære enheder som social- og sundhedsvæsen, transportsektoren og risikofyldt industri. Der efterspørges fortsat forskning på området, der kan give videnskabeligt evidens for effekten af kollegastøtte, og de første initiativer er først nu begyndt at se dagens lys. Så foreløbig er brugen af kollegastøtte baseret på erfaringer fra praksis. Der synes at være stor international enighed om, at kollegastøtte fungerer efter hensigten, hvis det er baseret på grundig uddannelse, et stærkt netværk og en række vedligeholdelsesfaktorer, der sikrer såvel de faglige som de praktiske forhold for kollegastøttearbejdet.

Behandlingsniveauet
Der kan opstå situationer, hvor den operative stressbelastning bliver så voldsom og/eller indviklet, at den ikke kan håndteres på kollegastøtteniveauet. Det kan dreje sig om usædvanligt voldsomme oplevelser, der traumatiserer medarbejderen, evt. aktiverer tidligere ubearbejdede traumer og gør det umuligt for vedkommende at fungere i hverdagen. Her kan det være relevant at bringe problemstillingen op på behandlingsniveauet. Her ydes der egentlig behandling, der som udgangspunkt består i psykoterapi hos en autoriseret psykolog, men efter behov kan andre faggrupper også inddrages, eksempelvis medarbejderens praktiserende læge eller en psykiater. Behandlingsniveauet kan aktiveres direkte, eller det kan ske i forlængelse af kollegastøtteniveauets indsats. Det sker dog altid efter aftale med arbejdspladsens ledelse eller HR-afdeling.

Lidt om metoden
Blandt de få fremherskende metoder på markedet, der egner sig til kollegastøtte, har Beredskabsstyrelsen valgt at benytte Psykotraumatologi RITS (Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress). Metoden er udviklet til samtaler med såvel enkeltpersoner som grupper af mennesker, der har været udsat for stress- og kriseproblematik.
 
Are Holen - professor i medicinsk psykologi
 
RITS er udviklet af den norske psykolog og psykiater dr.med. Are Holen, der har varemærkerettighederne og samarbejder med det private firma SOSCON om uddannelse i metoden. Ved at indgå en trepartsaftale med disse, har Beredskabsstyrelsen opnået licens til at udbyde RITS-grunduddannelsen i Danmark og Grønland. Den samlede RITS-uddannelse er på 8 trin og strækker sig over 30 kursusdage. Heraf udgør grunduddannelsen de første 4 trin og varer 10 kursusdage. Trin 5-8 udbydes udelukkende af SOSCON og gennemføres i Norge eller Sverige – og i enkelte tilfælde også i Danmark. Til uddannelsen er knyttet en række valgfri eksamener. Disse er placeret efter henholdsvis trin 4, 6 og 8 og udløser hver 20 ECTS-point. Gennemfører man hele uddannelsen med eksamener, opnår man desuden titlen Psykotraumatolog RITS. Eksamener gennemføres i et formelt samarbejde mellem SOSCON og Høgskolen i Hedmark, som er et norsk universitet.
Sidst opdateret 02-08-2013 - kl. 10:49

Kontakt

Center for Uddannelse
cud@brs.dk