Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Frivillige 
 

Den frivillige Indsatsstyrke 

Den Frivillige Indsatsstyrke – forkortet DFI - er en stående styrke af statslige og kommunale frivillige, som er tilknyttet Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Styrken tæller i alt 400 frivillige.


DFI kan indsættes overalt i Danmark som et supplement til det øvrige redningsberedskab ved større eller længerevarende hændelser. Frivillige fra DFI kan også indsættes ved katastrofer i udlandet.


DFI består af i alt 400 frivillige, som er fordelt på to af Beredskabsstyrelsens centre. DFI-vest ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland tæller i alt 100 frivillige, mens DFI-øst ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene tæller 300 frivillige.


Frivillig i DFI-vest
DFI-vest drives af Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Man kan blive tilknyttet DFI-vest, hvis man i forvejen er frivillig eller deltidsbrandmand ved et kommunalt redningsberedskab, eller hvis man er frivillig ved et af Beredskabsstyrelsens statslige beredskabscentre.


Som kommunal frivillig eller deltidsbrandmand skal man indstilles til optagelse i DFI af den kommune, hvor man i forvejen er frivillig eller ansat. Derefter skal man godkendes af DFI. Ud over kontrakten med kommunen eller beredskabscentret skal man også tegne en kontrakt direkte med DFI. Som medlem af DFI får man mulighed for at deltage i undervisning, arrangementer og øvelser ud over de aktiviteter, som man i forvejen tilbydes som frivillig.


Yderligere information om DFI-vest kan fås ved henvendelse til:


Beredskabsstyrelsen Midtjylland
H.P. Hansens Vej 100
7400 Herning
Telefon: 96 26 76 00 (omstilling)
E-mail: brsmj@brs.dk

Frivillig i DFI-øst
DFI-øst er placeret ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Der kræves ingen forudgående beredskabsfaglige forudsætninger for at blive frivillig i DFI-øst. Derimod skal man bl.a. kunne opfylde visse fysiske og psykiske krav. Følg linket i højre kolonne og læs mere om frivilliguddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene.


Ved optagelse i DFI gennemgår man et grundkursus for frivillige, som giver et indblik i de opgaver, Beredskabsstyrelsen løser, og de krav, disse opgaver stiller.


Yderligere information om DFI-øst kan fås ved henvendelse til:


Beredskabsstyrelsen Hedehusene
Hedelykken 10
2640 Hedehusene
Telefon: 45 90 66 00
E-mail: brsh@brs.dk

Sidst opdateret 11-10-2011 - kl. 16:45