ROS-modellen
ROS-modellen er en metode til at gennemføre systematiske risiko- og sårbarhedsanalyser på et overordnet niveau. Modellen består af fire skemaer i Word.
Ved at udfylde skemaerne bliver brugerne ledt gennem analyseprocessen, og drøftelser og vurderinger bliver fastholdt.
ROS-modellen bygger på analyser af udvalgte scenarier og kræver ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. Modellen er udviklet til statslige myndigheder, men andre organisationer er velkomne til at bruge den.
Hvordan anvendes ROS-modellen?
For at anvende ROS-modellen skal du downloade de fire skemaer i Word-format og gemme dem på sin computer. Herefter kan du kopiere dem efter behov.
Før du går i gang med at arbejde med modellen, bør du læse Introduktionen og brugervejledningen til ROS-modellen. Læs enten vejledningen på skærmen eller udskriv den i farver.
Scenariebankens 22 scenarier kan bruges i forbindelse med modellens del 2: Identifikation af trusler.
Sidst opdateret 29-04-2013 - kl. 09:22