Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Beredskabsstyrelsen er ny partner i EU-program om nukleart beredskab

Indholdsområde

 
Nyhed fra Beredskabsstyrelsen 
CONCERT
 

Beredskabsstyrelsen er ny partner i EU-program om nukleart beredskab 

Beredskabsstyrelsen er blevet partner i EU-forskningsprogrammet CONCERT. Fokus er på stærkt internationalt samarbejde inden for beskyttelse af befolkning og miljø i tilfælde af blandt andet nukleare ulykker.

13-06-2018 - kl. 11:40
Målet med forskningsprogrammet er at skabe mere og bedre samarbejde på EU-niveau inden for strålingsovervågning og nukleart beredskab.

CONCERT står for ”European Concerted Programme on Radiation Protection Research”, som er et stort 5-årigt projekt med et budget på ca. 30 mio. Euro. Knap 70 organisationer fra i alt 28 EU-lande deltager, og Beredskabsstyrelsen er netop indtrådt i programmet som projektejer.

Indtil nu har forskningsaktiviteterne blandt andet involveret beslutningsstøttesystemer og usikkerhedsberegninger på atmosfæriske spredningsprognoser, og det har PDC-ARGOS ApS, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Beredskabsstyrelsen en stærk ekspertise inden for.

Mere dansk samarbejde på vej

Som ny projektejer i CONCERT kan Beredskabsstyrelsen også være med til at åbne døre for andre danske organisationer og virksomheder, der ønsker at blive en del af projektet. Derved kan de få lettere adgang til forskningsmidler og vil kunne præge det internationale samarbejdes fokusområder.

Beredskabsstyrelsen vil som national koordinator arbejde for at få DTU-NUTECH, DMI og virksomheden PDC-ARGOS tilknyttet som partnere i CONCERT.

Det er Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen, der står for samarbejdet med CONCERT. Du kan læse mere om forskningsprogrammet CONCERT, Nukleart Beredskab, DMI, PDC-ARGOS og DTU-Nutech via linkene i højre kolonne.

Kontakt

  • Center for Krisekommunikation
    4590 6000 (omstilling)
    kom@brs.dk