Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

H.K.H. Prinsesse Marie gæstede Kemisk Beredskab

Indholdsområde

 
Nyhed fra Beredskabsstyrelsen 
Kemisk Beredskab 50
 

H.K.H. Prinsesse Marie gæstede Kemisk Beredskab 

H.K.H. Prinsesse Marie aflagde torsdag besøg hos Kemisk Beredskab i anledning af ekspertberedskabets 50-årsjubilæum.

08-09-2017 - kl. 11:20
Kemisk Beredskab, et ekspertberedskab under Beredskabsstyrelsen, fylder i september 50 år. H.K.H. Prinsesse Marie var med til at fejre jubilæet.

Prinsesse Marie

Prinsessen fik en rundvisning ved Kemisk Beredskab og blev præsenteret for en række cases, som beredskabet har håndteret. Der gjaldt blandt andet sager med relation til terror og kriminalitet.

Prinsesse Marie

Efterfølgende blev samarbejdspartnere og kollegaer fra Beredskabsstyrelsen budt indenfor, og der var taler fra bl.a. Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, og chef for Marinestaben i Værnsfælles Forsvarskommando, flotilleadmiral Torben Mikkelsen, som arbejdede tæt sammen med Kemisk Beredskab i forbindelse med fjernelsen af kemiske våben fra Syrien og Libyen.

Om H.K.H. prinsesse Maries tilknytning til Beredskabsstyrelsen
H.K.H. Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse inden for de operative opgaver i Beredskabsstyrelsen og fik udnævnelsen korpsmester à al suite. Siden juni 2016 har Prinsessen været tilknyttet Beredskabsstyrelsen som særlig projektmedarbejder.

Om Kemisk Beredskab
Kemisk Beredskab er en del af samfundets sikkerhedsnet, når der sker hændelser med kemiske stoffer. Kemisk Beredskab bistår det kommunale redningsberedskab, politiet og andre myndigheder i forbindelse med hændelser med kemiske stoffer. Det indebærer bl.a. udarbejdelse af information, rådgivning, analyser af kemiske stoffer og assistancer til indsatser i felten.

Kontakt

  • Center for Krisekommunikation
    4590 6000 (omstilling)
    kom@brs.dk