Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny rapport om udvikling af redningsberedskabet

Indholdsområde

 
Nyhed fra Beredskabsstyrelsen 
 

Ny rapport om udvikling af redningsberedskabet 

Partierne bag stemmeaftalen har tiltrådt, at anbefalingerne i rapporten om erfaringer med ny struktur i redningsberedskabet implementeres.

09-06-2017 - kl. 14:25

Ny viden, udbredelse af god praksis og anvendelsen af et samlet risikobillede.

Det bliver nogle af fokusområderne for udviklingen af redningsberedskabet, efter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen og KL har undersøgt erfaringerne med redningsberedskabets nye struktur. Formand for arbejdsgruppen Bo Torp Henriksen, kontorchef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, fremhæver, at det er en enig arbejdsgruppe, der er kommet med anbefalingerne, der nu skal implementeres i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale aktører.

”Vi skal forstå at udnytte, at redningsberedskabets nye struktur med 24 kommunale redningsberedskaber muliggør en mere effektiv tilrettelæggelse og udvikling af samarbejdsfladerne mellem Beredskabsstyrelsen og det kommunale redningsberedskab”, siger Bo Torp Henriksen.

Rapportens otte anbefalinger er:

  1. at redningsberedskabets opgaver planlægges i forhold til udviklingen i det nationale risikobillede,
  2. at den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab udvikles,
  3. at placeringen af visse af det statslige redningsberedskabs kapaciteter tilrettelægges mere systematisk under hensyntagen til blandt andet regionale udfordringer,
  4. at Beredskabsstyrelsen faciliterer et øvelsessamarbejde mellem det kommunale og statslige redningsberedskab,
  5. at der udarbejdes en fælles videns- og forskningsstrategi for redningsberedskabet,
  6. at der udvikles koncept for og gennemføres praksisundersøgelser af redningsberedskabets virksomhed,
  7. at fokus på den generelle beredskabsplanlægning og krisestyring fastholdes i kommunerne,
  8. at visse lovhjemler afklares i forhold til de fælleskommunale redningsberedskabers opgaveløsning.

”Rapportens anbefalinger afspejler en ambition om at styrke det vidensmæssige grundlag for samarbejdet om udviklingen i lyset af redningsberedskabets aktuelle og fremtidige udfordringer”, siger Bo Torp Henriksen.