Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Brandfarer i julemåneden

Indholdsområde

 
Nyheder fra Beredskabsstyrelsen 
Den der tænder slukker
Den, der tænder, slukker. Sådan lyder ét af Beredskabsstyrelsens råd til, hvordan man undgår, at julehyggen med levende lys går galt.   

Brandfarer i julemåneden 

December topper, når det drejer sig om udrykninger til brand i private boliger. Bl.a. er der i gennemsnit over tre gange så mange udrykninger til brande opstået på grund af levende lys. Følg tre gode råd og få en brandsikker jul.

29-11-2015 - kl. 09:00

Julen er som bekendt lysets fest. I december lyses vintermørket op med levende lys i mange hjem. Men julemåneden er også højsæson for brande i private boliger.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsenet i gennemsnit rykkede ud til 616 brande i private boliger i løbet af december måned i perioden 2010-2014. Det er ca. 200 flere udrykninger end i en gennemsnitsmåned set over samme periode.

Tænd levende lys med omtanke

En af årsagerne til de flere udrykninger er naturligvis, at julemåneden traditionen tro også er den måned, hvor der tændes mange levende lys. Og det kan aflæses i statistikken: Hvor der på en gennemsnitsmåned køres ud til ca. 14 brande, der er startet på grund af levende lys, så har der de sidste år været gennemsnitligt 60 udrykninger til lignende brande i julemåneden.

Brandene opstår bl.a. som følge af uforsigtighed ved brug af levende lys i juledekorationer. Nogle ganske simple forholdsregler kan imidlertid nedsætte risikoen markant.

Derfor opfordrer Beredskabsstyrelsen til, at du følger disse tre råd, når du tænder kalenderlys, adventskranse og andre levende lys:

  • Gå aldrig fra levende lys
  • Den, der tænder, slukker
  • Hav altid vand i nærheden

- Herudover bør både børn og voksne kende de klassiske brandfarer i hjemmet. For eksempel skal man ikke have tændte stearinlys stående nær gardiner eller overdække elektriske lamper med stof, papir eller lignende, supplerer Mads Dalgaard, der er kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen.

Find tal for din kommune

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en statistik over brandvæsenets udrykninger til private boliger i julemåneden i perioden 2010-2014. Statistikken indeholder tal for alle landets kommuner og kan tilgås via link i øverst i højre kolonne.

 

Kontakt

Kommunikationsenheden 45 90 60 00 (omstilling) kom@brs.dk