Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Sirenerne hyler onsdag den 1. maj klokken 12

Indholdsområde

 
Nyhed fra beredskabsstyrelsen 
Varslingssirene på mast
Sirenevarslingssystemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen. Der er opsat i alt 1.078 sirener på bygninger eller master i byer og byområder med flere end 1.000 indbyggere. 

Sirenerne hyler onsdag den 1. maj klokken 12 

Onsdag den 1. maj klokken 12 tester Beredskabsstyrelsen og politiet det landsdækkende sirenevarslingssystem. Afprøvningen af sirenerne finder sted hvert år den første onsdag i maj.

23-04-2013 - kl. 10:00

Når sirenerne lyder landet over næste onsdag, er der ikke fare på færde. Det sker for at afprøve varslingssystemet, og for at befolkningen skal lære sirenevarslingssignalerne at kende.


Under testen vil der lyde tre signaler:


  1. Varslingssignal: Først lyder der et varslingssignal. Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
  2. Varslingssignal gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.
  3. Afvarslingssignal: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder.
Ring ikke til 112, fordi sirenerne hyler

Når sirenerne hyler onsdag den 1. maj klokken 12, er der som nævnt tale om en test. Man skal ikke ringe til 112 eller 114, fordi sirenerne hyler – hverken under testen, eller hvis sirenerne tages i brug på baggrund af en reel fare. Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.


Foruden den årlige test med lyd afprøves sirenerne hver nat året rundt uden lyd.


Når det er alvor

I tilfælde af en virkelig faresituation, hvor sirenerne tages i brug, er det vigtigt at vide, hvad sirenesignalerne betyder, og hvordan man skal reagere. Når varslingssignalet lyder, skal man:


  • Gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.
  • Søge informationer via DR eller TV2. Her vil der være meddelelser fra politiet eller andre myndigheder. DR og TV2 vil desuden bringe informationer om varslingssituationen på tekst-tv side 150.

Når faren er overstået, vil sirenerne afgive afvarslingssignalet, og medierne vil orientere om, at der er sket en afvarsling.


Følg linket i højre kolonne og læs mere om sirenevarsling og om, hvad du skal gøre, hvis sirenerne lyder.


Kontakt

Kommunikationsenheden
45 90 60 00 (omstilling)
kom@brs.dk