Beredskabsstyrelsen Sjælland
Beredskab
Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved opretholder et døgnbemandet udrykningsberedskab, og assisterer brandvæsenet, politiet og andre myndigheder i tilfælde af brand, rednings- og miljøopgaver.
Værnepligtige
Beredskabsstyrelsen Sjælland uddanner hvert år ca. 180 værnepligtige til brand- og redningsfolk. De værnepligtige får uddannelser inden for brand, miljø, redning og førstehjælp.
Frivillige
Beredskabsstyrelsen Sjælland er samlings- og uddannelsessted for de brand- og redningsfolk, der som frivillige er tilknyttet Beredskabsstyrelsens statslige redningsberedskab på Sjælland.
Beredskabsfaglig rådgivning
Beredskabsstyrelsen Sjælland står til rådighed med beredskabsfaglig rådgivning overfor kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.
Beredskabsstyrelsen Sjælland tilbyder bl.a. rådgivning om:
- Udarbejdelse af beredskabsplaner
- Benyttelse af ODIN
- Gennemførelse af øvelser
- Risikobaseret dimensionering
Sidst opdateret 05-10-2011 - kl. 13:19