Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Internet 
 

Om brs.dk  

Beredskabsstyrelsens hjemmeside brs.dk er et redskab, der skal bidrage til, at styrelsen kan løse sine opgaver på en effektiv måde. Det gælder for eksempel i forhold til information og rådgivning af kommunale redningsberedskaber og øvrige myndigheder om forebyggelse og planlægning, udbud af beredskabsfaglige uddannelser og indsamling og formidling af statistik på redningsberedskabets område.

Herudover skal brs.dk indeholde oplysninger om styrelsens opgaver og organisation.

Statistik og anonymitet
For at kunne videreudvikle og forbedre hjemmesiden fører styrelsen statistik over, hvordan brugerne anvender brs.dk. Det betyder, at styrelsen indsamler følgende statistikoplysninger via cookies, når du besøger vores hjemmeside:

  • Hvilke sider du har kigget på og hvornår
  • Hvilken hjemmeside du kommer fra inden dit besøg
  • Hvilken browser, skærmopløsning, operativsystem og forbindelse du bruger
  • Din IP-adresse og placering af dit netværksområde 

Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, eksempelvis til at se hvilke sider og browsere brugerne af brs.dk anvender mest. De indsamlede oplysninger giver ikke mulighed for at identificere enkelte brugere. Data videregives eller sælges ikke til tredjepart.

Håndtering af e-mails
Når du skriver til Beredskabsstyrelsen på brs@brs.dk, sendes din e-mail til en central postkasse i Beredskabsstyrelsen. Når e-mailen er modtaget, journaliseres den og sendes videre til den relevante enhed.

Herefter behandler vi din henvendelse så hurtigt som muligt. Vi bruger kun dine personoplysninger til at kunne svare på din e-mail.

Sikker e-mail
Der er vedtaget en fælles offentlig standard for digital signatur i Danmark. Beredskabsstyrelsen har etableret en officiel, sikker e-mailadresse. Den udgøres af vores hovedpostkasse: brs@brs.dk.

Herfra kan vi sende og modtage sikre e-mails, der er krypterede eller signerede med digital signatur. Kryptering forhindrer, at uvedkommende kan læse dine e-mails, og det sikrer, at e-mailen ikke er ændret undervejs. Signering af e-mail giver sikkerhed for modtagerens og afsenderens identitet.

Der kan kun sendes sikre, krypterede e-mails mellem modtagere, der begge har digital signatur. Du kan gratis bestille en digital signatur på hjemmesiden digitalsignatur.dk. Hvis du vil sende en krypteret e-mail til Beredskabsstyrelsen, skal du hente Beredskabsstyrelsens offentlige nøgle til krypteret e-mail og indtaste vores e-mail brs@brs.dk.

Du kan også sende sikre digitale postmeddelelser og modtage sikkert digitalt svar på dine henvendelser ved at oprette en postkasse til sikker digital kommunikation med det offentlige på Borger.dk.

Du kan selvfølgelig også vælge at sende os en helt normal e-mail, som hverken er signeret eller krypteret.

Nyhedsbreve
Når du abonnerer på vores nyhedsbreve, gemmer vi din e-mailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement igen. Hvis du opsiger dit abonnement, sletter vi din emailadresse.  
Læs mere

Sidst opdateret 29-05-2018 - kl. 14:12