Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705

Kontakt
Alle EAN-numre

Markbrande mangedobles i høstperioden

28. juli 2010

Når der høstes i Danmark, stiger brandrisikoen markant på markerne. Sidste år tidobledes antallet af markbrande i august i forhold til gennemsnittet.

Det varme og tørre vejr i juli måned har modnet afgrøderne, og nu er høsten så småt gået i gang rundt omkring i landet.

Høstmaskinernes indtog på markerne er lig med en øget brandrisiko. Når høsten begynder for alvor, kører de kommunale redningsberedskaber ud til mellem fem og ti gange så mange markbrande som på en normal måned resten af året, hvor de blå blink tændes omkring 30 gange. Det fremgår af tal fra Redningsberedskabets Statistikbank, som administreres af Beredskabsstyrelsen.

I august 2009 rykkede brandvæsenerne ud til markbrande hele 324 gange.

Maskiner og ukontrolleret afbrænding starter brandene

Det er ofte friktionsvarme eller fejl i høstmaskiner som halmpressere og mejetærskere, der er årsag til brandene.

En væsentlig del af markbrandene udgøres desuden af markafbrændinger, der er kommet ud af kontrol. Af de i alt 324 udrykninger til markbrande i august 2009 gik de 67 således til brande, der blev startet af afbrændinger.

For stort billede: Klik på billedet

Der var mange markbrande
i høstperioden i 2009.


Se også


Kontakt

Kommunikationsenheden på 45 90 60 00 (omstilling)