Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Brandforebyggelse 
 

Virksomheder og oplag omfattet af beredskabsloven 

Opbevaring, anvendelse og fremstilling af brand- eller eksplosionsfarlige stoffer og produkter er omfattet af særlige brand- og eksplosionsforebyggende regler.

Læs en generel introduktion til reglernes omfang og administration nedenfor. Klik på links i menuen til venstre for at læse reglerne på de specifikke områder.

Det er omfattet af regler
De brandforebyggende regler er fastsat med hjemmel i beredskabslovens § 33. Ifølge loven kan følgende virksomheder og oplag være omfattet af reglerne:
 


Kommunalbestyrelsen kan desuden bestemme, at bygninger og grundarealer, som udgør en vis risiko og ikke er omfattet af specifikke regler, skal indrettes og benyttes, så risikoen for brandfare mindskes mest muligt, og forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. Det fremgår af beredskabslovens § 34 stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for disse beslutninger. I praksis vil de oftest blive truffet af kommunens beredskabsforvaltning. 

Administration
Beredskabsstyrelsen administrerer de brandforebyggende regler ved større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen ansvaret for administration af reglerne, og i praksis vil kommunens beredskabsforvaltning oftest tage sig af det arbejde. 

Vejledning kan fås ved at kontakte kommunens beredskabsforvaltning eller Beredskabsstyrelsen. 

Supplement til byggelovgivning
Byggeloven og bygningsreglementet gælder for alt byggeri. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og fungerer som en overbygning til bygningsreglementets brandkrav. Det gælder også tekniske forskrifter.

Generelt indeholder de brandforebyggende regler skærpede krav til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag.

Bygningsreglementet er fastsat af Energistyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne, og i praksis varetages arbejdet af den kommunale bygningsmyndighed. 

Find byggeloven, bygningsreglementet og mere information på Energistyrelsens hjemmeside via følgende link: Energistyrelsen. Vejledning om byggelovgivningen kan man få ved at kontakte den kommunale bygningsmyndighed eller Energistyrelsen.

Sidst opdateret 13-10-2016 - kl. 13:08

Links

Kontakt

Brandforebyggelse
bfo@brs.dk