Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Kommune og Borger 
 

Forskning og udvikling 

Der er også på brandforebyggelsesområdet et stigende behov for mere viden. Derfor satses der på forsknings- og vidensprojekter, der kan ruste os til udfordringerne nu og i fremtiden.


På det beredskabsfaglige område er der en god tradition for at tænke sig om og finder på smarte løsninger. De metoder, der anvendes i dag, bygger i høj grad på erfaringer og viden opbygget gennem generationer. Det gælder også på brandforebyggelsesområdet. Men der er brug for ind imellem at stille spørgsmål til de vante rutiner, at gå nye veje og måske lade sig inspirere af løsninger, som andre har fundet frem til.


Det kræver bl.a. en systematisk tilgang til at generere ny viden og indhente know-how og forskningsresultater fra ind- og udland.


Nordiske forsknings- og vidensprojekter på brandforebyggelsesområdet

Beredskabsstyrelsen har via samarbejde med sine nordiske søsterorganisationer udarbejdet en fælles oversigt over nordiske forsknings- og vidensprojekter på det brandforebyggende område.


Oversigten skal synliggøre forskningsresultater på tværs af landene, så viden deles, og forskningsressourcer m.m. bruges bedst muligt. Se listen via linket i menuen i venstre kolonne.


Spørgsmål vedrørende brandforebyggelse

Spørgsmål i relation til forskning og udvikling på det brandforebyggende område kan rettes til Beredskabsstyrelsens Center for Kommune og Borger. Kontaktinformation findes i højre kolonne.


Sidst opdateret 13-06-2017 - kl. 06:08