SIRENEN - S!RENEN

Illustration: Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet testede onsdag d. 7. maj kl. 12 S!RENEN og varslingssirenerne. Test-advarslen via S!RENEN blev udsendt med teknologien cell broadcast, der i princippet fungerer som et radiosignal. Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet evaluerer nu afsendelsen og modtagelsen af test-advarslen.

 

Afsendelse og distribution af test-advarslen via S!RENEN

Data fra de tre mobilnetværksoperatører indikerer, at afsendelse og distribution af test-advarslen forløb planmæssigt.

 

Modtagelse af test-advarslen

For at fastslå hvor mange der modtog test-advarslen, får Beredskabsstyrelsen udført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Et resultat ventes at foreligge ultimo maj.

 

Test-advarslen via S!RENEN kan modtages af nyere mobiltelefoner med et nyere styresystem. Beredskabsstyrelsen får ikke tekniske data på, hvor mange der modtog test-advarslen. Det er valgt for at sikre retten til privatliv.

 

Sidste år viste undersøgelsen, at 89 % af befolkningen modtog test-advarslen.

 

Spørgeskemaundersøgelsen vil også indikere, hvor mange der kunne høre varslingssirenerne under testen. Det tal var 80 % sidste år.

 

Har du input til testen?

Vi hører gerne fra dig, der enten modtog eller ikke modtog test-advarslen eller kunne høre eller ikke høre varslingssirenerne. Det er værdifulde input til udvikling af varslingssystemerne.

 

For at sikre en systematisk opsamling på testen vil det være en stor hjælp, hvis du vil svare på et kort spørgeskema om testen. Dine svar er 100 % anonyme. Du finder spørgeskemaet her:

 

Link til spørgeskema