Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Beredskab i Danmark 
 

Krisekommunikation 

Når der sker en større ulykke eller katastrofe, opstår der et akut behov for viden. Berørte, pårørende, medier, politikere og den brede offentlighed efterspørger alle hurtig information, der kan danne udgangspunkt for handling.

Der opstår også hurtigt et meget stort udbud af information, som formidles via bl.a. sociale medier, pressen, myndigheder og fysiske samtaler. Netop på grund af den store mængde information kan det være svært at bevare overblikket over, hvad der foregår i kaosfasen under en krise og vanskeligt at skelne imellem rigtige og forkerte informationer.

Derudover er kommunikation ikke kun simpel overførsel af information fra A til B, men ofte et kompliceret forhold mellem afsender (f.eks. en myndighed) og modtager (f.eks. en borger). Modtagerens afkodning af et bestemt budskab afhænger af en lang række faktorer, og afsenderens hensigt med kommunikationen stemmer derfor ikke altid overens med modtagerens forståelse af den.

Det er myndighedernes opgave at formidle hurtig og korrekt information til borgere og medier under større ulykker og katastrofer, herunder at gøre denne information så klar og forståelig som muligt.

Spredning af information fra myndighederne
Medierne spiller en særdeles væsentlig rolle under kriser, da disse hurtigt kan videreformidle information til en stor del af befolkningen. Myndighederne kan få hurtig adgang til offentligheden via interviews, eller ved at myndighedernes opslag på sociale medier formidles videre af medierne. Sociale medier er en vigtig kommunikationskanal for myndighederne, fordi de er fleksible i brug og hurtigt kan opdateres løbende.

Beredskabsmeddelelser er også et effektivt værktøj for myndighederne, fordi meddelelserne med det samme videreformidles uredigeret via DR og TV2’s platforme i medfør af varslingsbekendtgørelsen og varslingsaftalen. Alle myndigheder i Danmark kan via politiet udsende en beredskabsmeddelelse i forbindelse med akutte situationer af livstruende karakter for et større antal mennesker inden for myndighedens ansvarsområde. Om nødvendigt kan beredskabsmeddelelsen suppleres med sirenevarsling i det berørte område.

Herudover kommunikerer myndighederne inden for egne ansvarsområder via f.eks. hjemmesider, sms-varslingsordninger og applikationer til mobile platforme. Politiet har til opgave at koordinere myndighedernes kommunikation, hvis flere myndigheder kommunikerer på en gang i forbindelse med en hændelse.

Myndighedernes informationsindhentning og rygtekontrol
En af de væsentligste opgaver for myndighederne under en krise er at arbejde på at skabe overblik over beredskabssituationen, for det er udgangspunktet for myndighedernes krisestyring. En anden vigtig opgave er at agere i det billede af situationen, der opstår i offentligheden. Mangel på faktuelle informationer – uanset om den er reel eller oplevet – og spredning af forkerte informationer kan koste liv og store samfundsressourcer.

Sociale medier er normalt den hurtigste informationskanal under kriser, efterfulgt af pressen. En del input fra disse kilder er rigtige, en del er forkerte. Oplysningerne er under alle omstændigheder vigtige i myndighedernes arbejde. De rigtige oplysninger bidrager til at skabe overblik over situationen, mens spredning af forkerte oplysninger kan føre til, at myndighederne må søge at korrigere dem.

Borgerne er en del af kommunikationsberedskabet
Borgernes krisekommunikation har også stor betydning for samfundets samlede krisestyring. Hver borger er med sine handlinger en del af beredskabet og kan, ved at sprede bekræftede oplysninger til sin omgangskreds og undgå at videreformidle rygter, medvirke til at minimere konsekvenserne af større ulykker.
Sidst opdateret 29-04-2015 - kl. 12:46